Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra klimasynder til klimahelt: Aalborg Portland får 16,5 milliarder til CO2-fangst

pressebillede_aalborg_portland-1024x680
Pressefoto

En historisk aftale mellem Aalborg Portland og Energistyrelsen er nu faldet endeligt på plads.

Cementvirksomheden får op til 16,5 milliarder kroner i statslig støtte over de næste 15 år til et omfattende CO2-fangstprojekt, som skal være med til at gøre virksomheden CO2-neutral på egne udledninger.

Det skriver Aalborg Portland i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at Aalborg Portland kan tage næste skridt mod etableringen af et af Europas største industrielle CO2-fangstanlæg.

Fra 2030 forventes anlægget at kunne indfange, transportere og lagre op til 1,25 millioner tons CO2 om året.

Ambitionen er dog endnu højere.

Virksomheden arbejder nemlig på at kunne fange helt op til 1,4 millioner tons CO2 årligt fra cementproduktionen i Aalborg.

“Det her er en skelsættende dag for Aalborg Portland og for dansk CO2-fangst.

Med aftalen kan vi nu tage det afgørende skridt mod realiseringen af et projekt, der ikke bare er stort i dansk sammenhæng, men som hører til blandt de største industrielle CO2-fangstprojekter i Europa.

Projektet kan sætte Danmark i front på CCS og vise resten af Europa, hvordan tung industri kan omstilles i stor skala,” siger CEO Søren Holm Christensen fra Aalborg Portland.

Op til 1,1 milliard kroner om året

Støtten svarer til cirka 875 kroner pr. ton fanget CO2 og kan løbe op i omkring 1,1 milliard kroner årligt frem til 2044.

Samlet giver det et støttebeløb på op til 16,5 milliarder kroner.

CO2-fangstprojektet, som har fået navnet ACCSION, bliver etableret i samarbejde med de internationale virksomheder Air Liquide og Harbour Energy.

Air Liquide skal levere teknologien til at indfange CO2’en, mens Harbour Energy skal arbejde med den permanente lagring.

Projektet er en central del af Aalborg Portlands plan om at blive CO2-neutral på egne direkte udledninger allerede i 2030.

Skal bidrage markant til Danmarks klimamål

Når anlægget står færdigt, forventes det alene at stå for mere end halvdelen af den samlede mængde CO2, som den danske CCS-pulje har som mål at indfange hvert år.

Ifølge Aalborg Portland vil projektet dermed blive det største enkeltstående bidrag til Danmarks klimamål.

“Vi er både stolte og ydmyge over at have underskrevet en aftale, som ikke alene er afgørende for Aalborg Portlands egen omstilling, men som også kan sætte et meget tydeligt aftryk på Danmarks klimamål.

Med projektet bliver vi i sandhed en del af løsningen og kan skrive dansk klimahistorie med den mest markante omstilling nogensinde i dansk erhvervsliv – og med det største enkeltstående bidrag til Danmarks klimamål,” siger Søren Holm Christensen.

Virksomheden forventer desuden, at projektet sammen med øvrige klimatiltag kan bidrage med omkring 49 procent af industriens samlede reduktionsmål i Danmark frem mod 2030.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.