Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-pigen Katrine er i Miss Danmark-finalen: Jeg forstår godt folks fordomme

Af Michael Qureshi

21. september i år skal Danmarks smukkeste kvinde findes ved en stor Miss Danmark-finale med deltagelse af 30 piger fra hele landet.

Fire nordjyske piger er repræsenteret. Alle er noteret som Aalborg-piger på Miss Danmarks officielle side.

Miss Danmark er landets ældste og mest anerkendte skønhedskonkurrence, hvor vinderen også repræsenterer Danmark ved Miss World, der i år afvikles i Washington DC i USA.

De 30 smukke piger bedømmes ikke udelukkende på udseende. De skal også være ambitiøse, velformulerede og blandt andet være involverede i projekter der sætter fokus på velgørenhed.

migogaalborg.dk vil frem mod finalen i september præsentere de fire Aalborg-piger. Vi er nået til Katrine Hvidberg Møller.

Fortæl lidt om dig selv

“Jeg er 23 år gammel, og kommer fra Aalborg. Jeg har en bachelorgrad i Kommunikation og Digitale Medier og er lige startet på min absolut drømme kandidatuddannelse Analytisk Journalistik. Jeg er en meget jordnær og livsglad pige. Det bedste jeg ved er at bruge tid med de mennesker, jeg elsker.”

Hvad betyder det for dig at nå finalen i Miss Danmark 2016?

“For mig har det at nå finalen i Miss Danmark været det vildeste, jeg nogensinde har oplevet – på alle mulige måder. En af mine venner sagde forleden til mig ”Katrine helt ærligt, handler Miss Danmark ikke bare om at se lækker ud og være god imod dyr?” Jeg kan godt sætte mig ind i, hvorfor folk må have disse fordomme.

Igennem min rejse har jeg fundet ud af, at det handler om så meget mere. Hold op hvor har jeg udviklet mig, og når jeg ser rundt på de andre finalister, ser jeg også, at de blomstrer. Du tvinges til at stille dig selv spørgsmål som: Hvorfor er det lige netop MIG, der skal vinde? Hvilke værdier har Jeg? Hvorfor er JEG et godt forbillede for andre? – og dette vokser man virkelig med.

Det er netop det, Miss Danmark handler om. At finde hende der har lidt af det hele, og hende der kan være et godt og sundt forbillede for andre – altså ikke bare hende, der er smukkest. Dette fascinerer mig dybt ved denne konkurrence. Jeg synes, at Miss Danmark og Miss World organisationerne bygger på nogle sunde og gode værdier, og derfor er jeg så draget og betaget af disse konkurrencer.

Hvad kan en eventuel sejr bringe med sig

Den kvinde der vinder Miss Danmark skal repræsentere Danmark ved Miss World, som er verdens ældste og mest prestigefyldte skønhedskonkurrence. Hvis jeg skulle være så heldig at vinde, vil det betyde, at jeg har muligheden for at få denne fuldstændig vanvittige oplevelse! Men vigtigst af alt har jeg muligheden for at inspirere andre piger med de værdier, jeg som menneske har og være et godt forbillede.”

Hvilke forventninger har du til selve finale-ugen og finalen

“Jeg tror, at selve finalen bliver det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Mest af alt fordi at det er aftenen, hvor det hele kulminerer i et brag af en fest. Det bliver en aften, hvor kvinden skal hyldes, med alle de kvaliteter hun har: Hendes udseende, hendes personlighed, hendes ambitioner, hendes intelligens og så meget mere. Desuden ved jeg, at Lisa Lents, direktør for Miss Danmark organisationen, har lagt et utroligt stort arbejde i det hele. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver den smukkeste aften, som jeg aldrig vil glemme!”

Miss Danmark Aalborg
Foto: Christina Anaya/www.missdanmark.dk

Vinder du?

“Uh ha… Hånden på hjertet så ved jeg det simpelthen ikke. Jeg synes, at jeg er en pige med rigtig mange gode kvaliteter, og jeg er stolt af mig selv… Lad os se hvad finalen bringer!”

Fik du læst om de to andre Aalborg-piger i Miss Danmark-finalen?

Patricia fra Aalborg er i Miss Danmark-finalen: Har en helt særlig passion

Miss Danmark Aalborg
Patricia Overgaard Christensen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fire Aalborg-piger i Miss Danmark-finale: Sara elsker livet på landet

Miss Danmark i Aalborg
Sara Holmstrup
Foto: Christina Anaya/www.missdanmark.dk

 

Del artikel

Andre læser også