Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-par har vundet to år i træk: Nu søger Nybyggerne nye deltagere

Af Michael Qureshi
Foto: Svenn Hjartarson/2EBolig Projektsalg
Foto: Svenn Hjartarson/2EBolig Projektsalg

I 2016 vandt Lise og Michael fra Aalborg den største tv-præmie i Danmark.

De løb afsted med hovedpræmien i TV 2 programmet Nybyggerne, som det år var et hus i Nordsjælland til en værdi af 3,4 mio. kr.

I sidste uge var der atter Aalborg-triumf i Nybyggerne anno 2017, da parret Anne og Todd vandt på “hjemmebane” med et hus til knap 3 mio. kr. i Aalborg Øst.

Den store finale blev afviklet i Utzon Center og fik gjort bedst mulig reklame for Aalborg. Men vi skulle gerne have et hattrick i det populære Nybyggerne.

Så det er om at komme i gang med ansøgningen til næste sæson af programmet, hvor TV 2 og produktionsselskabet Metronome allerede nu har indledt jagten på nye deltagere.

Nybyggerne i Aalborg
Aalborg-parret Lise og Michael vandt Nybyggerne i 2016
Foto: TV2 Presse

Man skal stadig afsætte cirka ni uger til at være med i programmet, hvor der er en form for økonomisk kompensation for, at man er nødt til at tage fri fra sit arbejde eller studie i to måneder.

Hvert deltagerpar skal indrette deres drømmehjem i de huse, de får stillet til rådighed. De to sidste sæsoner har det været Aalborg-virksomheden 2E Bolig Projektsalg, der har sponsoreret de forskellige huse.

Når boligerne står helt færdige, så stemmer seerne om, hvem der skal løbe med den fantastiske præmie. Anne og Todd glæder sig helt sikkert til, at de kan få en hverdag i deres nye drømmehjem.

Her er kravene fra TV 2 og Metronome;

– I skal deltage som par eller familie.

– I skal være i et romantisk forhold sammen – man kan altså ikke deltage som søskende, naboer, venner m.v.

– I skal være gode til håndværk og have mod på, at klare selv de sværeste gør-det-selv opgaver selv.

– I skal gå op i indretning og gerne have jeres helt egen stil.

– I skal turde være helt ærlige selv med et kamerahold i nakken.

– I skal kunne tage ca. 9 sammenhængende uger fri fra arbejde i en periode fra midt august 2017.

– I skal være indstillet på at bo i boligen I sætter i stand under optagelserne.

– Hvis I er en familie med børn, skal vi vide hvordan i planlægger at håndtere det under et meget tidskrævende byggeprojekt.

– I skal vedhæfte minimum 4 billeder af jeres hjem, samt billede af alle i husstanden.

Der er ingen krav til uddannelse, religion, etnisk baggrund eller geografisk bopæl – vi opfordrer alle til at søge.

Der understreges, at man søger par i alle aldersgrupper. Er man fristet på at forsøge at lave en Aalborg alle gode gange tre, så KLIK HER FOR AT ANSØGE

Blandt de første i Aalborg: Caféministeriet satser på nyt morgenmads-koncept

Aalborg-par har vundet to år i træk: Nu søger Nybyggerne nye deltagere

Del artikel

Andre læser også