Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For alle Directioners: Aalborg natklub inviterer til One Direction-temafest

Af Nathalia Hentze Nielsen

Otte år efter One Direction gik hver til sit, er der stadig ikke noget, der tyder på, at Niall, Liam, Harry, Louis og Zayn er på vej mod en genforening.

Men derfor kan man jo stadig godt sætte en aften af til at skråle med på hele det britiske boybands bagkatalog af bangers.

Lyder det helt genialt i dine ører? Så kan du godt begynde at glæde dig.

For fredag den 16. februar 2024 er natklubben Zurf vært for en festlig aften, hvor det hele drejer sig om One Direction.

Dans til de største hits

Arrangøren er Theme Nights Tour, der er kendt for deres temafester med bl.a. Taylor Swift og Justin Bieber.

I denne omgang er det dog et af de mest populære boybands nogensinde og alle deres største hits, der bliver aftenens omdrejningspunkt.

Det kommer til at foregå nogenlunde sådan her: Fra du træder ind hos Zurf, efter dørene åbner kl. 18.45, bliver der spillet One Direction hele aftenen.

Billetter koster 130 kroner pr. stk og kan købes her.

Vær opmærksom på, at du skal være fyldt 18 år for at deltage.

Del artikel

Andre læser også