Aalborg-mesterskaberne: Hvem er byens bedste til Beer Pong?

Er en fest overhovedet en ordentlig fest uden en gedigen dyst i druk/fest-spillet over dem alle: Beer Pong.
Spillet er både garant for en god brandert, masser af sjov og ikke mindst håneretten over venner (og fjender).
Nu har du mulighed for at vise om de er Aalborgs bedste til den ædle sportsgren, når Heidi’s Bier afholder Aalborg-mesterskaberne i Beer Pong – eller Bier Pong, nu hvor vi er på Heidi’s BIER bar.
Det bliver fredag den 4. marts, at slaget skal stå, og der er nok at glæde sig til.
Konkurrence, burger og kolde fadøl
Der vil være to burgere pr hold (1 pr. person), som kan hentes i baren 16.00, skriver Heidi’s.
Man kan maksimalt være to på hvert hold, og der spilles i Tuborg Fadøl eller sodavand (Fanta, Lemon, Sprite eller Coca-Cola). Hvis man vil spille i andet, skal dette selv tilkøbes.
Alle hold er garanteret minimum to kampe, da man spiller gruppespil.
“Alle andre år har vi haft udsolgt, så det er med at være hurtig. 1 billet (149,-) er betaling for 1 hold (Max 2 personer). Ved spørgsmål, skriver til Danni på mail: skriver@rekom.dk,” skriver de.
Fede præmier på højkant
Udover håneretten kan vinderne se frem til en fed præmie i form af et mægtigt trofæ, en flaske bobler + 1 helflaske Smirnoff Red inkl. 5 Booster Black.
Andenpræmien er en medalje til begge deltagere, 1 flaske bobler, øltårn og 10 shots. Tredjepladsen får en medalje til begge deltagere,
1 flaske bobler + 10 shots.
Hvor: Heidis Bier Bar
Hvornår: Fredag d. 4 marts