Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyhed fra Aalborg Lufthavn: Snart kan du flyve direkte til varmt ferieparadis

Af Nathalia Hentze Nielsen

Vi har lige været igennem en storm, nu sner det ovenikøbet, og vejrudsigten lover mere vådt og kedeligt vejr i Danmark.

Hvis du er begyndt at længes efter sommer og sol bebrejder, vi dig bestemt ikke.

Nu hvor corona-restriktionerne er begyndt at blive løsnet overalt i Europa, betyder det også, at det bliver nemmere at rejse ud, og Aalborg Lufthavn melder heldigvis, at deres udenrigsruter forventes at være tilbage på fuld kapacitet i løbet af marts.

Dette er gode nyheder i sig selv, men det bliver endnu bedre: Aalborg Lufthavn kan nemlig også afsløre, at man fra maj kan flyve direkte fra Aalborg med Bravo Tours til den smukke græske ø Zakynthos.

Det bliver hver mandag fra den 23. maj til den 17. oktober, at man kan tage turen sydpå. Selv beskriver Aalborg Lufthavn destinationen som:

Zakynthos er den sydligste af de ioniske øer vest for det græske fastland. Øen har et behageligt klima, hvide sandstrande med lunt badevand og dramatiske, smukke klippekyster.

Ubeskriveligt smukke udsigtsposter, krystalklart vand, skønne sandstrande og en fantastisk græsk feriestemning 

Fly til London og Oslo

Udover charterrejser til varmere himmelstrøg kommer der igen fly i luften til London og Oslo, fortæller lufthavnsdirektør hos Aalborg Lufthavn Niels Hemmingsen.

“Som forventet har vi haft en noget udfordrende start på 2022, på grund af gældende restriktioner, der blev skærpet tilbage i december. Udenrigsruter med Ryanair og SAS har derfor i en kortere periode været sat på pause, men allerede her fra start februar kommer der fly i luften igen til både London og Oslo.

Samtidig kommer charterprogrammet helt op at køre igen fra midt februar, hvor vi også ser en større efterspørgsel end først på året. Det er blandt andet en effekt af den nylige genåbning af Danmark, hvor vi nu kun mangler af få de sidste rejserestriktioner med, forklarer han.