Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Baking News: Penny Lane åbner i Aalborg Lufthavn

Af Emil Kjær Jørgensen

De fleste nordjyder kender og elsker Penny Lane, der i mange år har fristet besøgende i midtbyen med friskbagt brød, kaffe, hyggelig stemning og fristende kager ad libitum.

Nu er caféen klar med en stor nyhed.

I dag, den 1. september, har de nemlig åbnet et nyt morgenmadskoncept i Aalborg Lufthavn. Det skriver de i en fælles pressemeddelelse.

Baking News: Penny Lane åbner i Aalborg Lufthavn

En flyvetur med friskbrygget kaffe og nybagt brød

En ny placering lige efter Security og et tæt samarbejde med den kendte cafe, Penny Lane, skal sikre, at de morgenfriske passagerer mødes med duften af friskbrygget kaffe og nybagt brød.

Der er altid travlt om morgenen i Aalborg Lufthavn – mange mennesker skal flyve til møder eller på ferie, og derfor har Aalborg Lufthavn ønsket at styrke netop morgenmadskonceptet for at tilgodese de mange rejsende tidligt på dagen.

Baking News: Penny Lane åbner i Aalborg Lufthavn

Aalborg Lufthavn har indgået samarbejde med Penny Lane, og forventningerne er høje hertil.

“Penny Lane har mange år på bagen, er kendt for god kvalitet, gode råvarer og den gode oplevelse, og det i sig selv matcher os rigtigt godt,” siger Niels Hemmingsen, direktør i Aalborg Lufthavn.

Baking News: Penny Lane åbner i Aalborg Lufthavn

Samarbejdet udvides løbende

“For os er det meget interessant at komme ind i en lufthavn og lære det flow at kende. Vi skal sikre, at vi har de varer, som efterspørges, når man er på farten, og den udfordring glæder vi os rigtig meget til at løfte i tæt samarbejde med medarbejderne i Aalborg Lufthavn,” siger ejer af Penny Lane, Jonas Nikolai Hütscher Hejlesen.

I takt med at mere flytrafik vender tilbage, og dermed også flere passagerer er det planen at udvide samarbejdet til også at have frokost på menukortet.

Det lækre friskbagte brød fra Penny Lane vil også serveres for de rejsende, der besøger lufthavnens Lounge.

Del artikel

Andre læser også