Kendt komiker i opråb: Aalborg Lufthavn bør skifte navn
De fleste nordjyder er nok klar over, at Aalborg Lufthavn ikke ligger i Aalborg.
Men burde lufthavnen så egentlig hedde noget andet? Eksempelvis Nørresundby Lufthavn?
Det mener den populære standupkomiker Conrad Molden i hvert fald, hvis man skal tro hans nyeste opslag på sociale medier.
““Aalborg” Lufthavn is in Nørresundby. They need to take it back. Freedom for Vendsyssel,” skriver han – sammen med et billede af Vendsyssels helt eget flag.
I opslaget har han også skrevet:
Aalborg Lufthavn ![]()
Nørresundby Lufthavn ![]()
Opslaget er kun få timer gammelt, og det har allerede fået masser likes og tilkendegivelser fra nordjyder.
Conrad Molden har også kommenteret opslaget med: “Uafhængighed for Vendsyssel. An economy built on kartoffelmad, silence and skatteunddragelse”.
Den engelsktalende Conrad Molden er kendt og elsket for at gøre tykt grin med det absurde og sjove ved det danske samfund.