Kedelig rekord: Aalborg har nogle af Danmarks længste ventelister til behandlinger

Der er lang ventetid i sygehusvæsnet.
En blanding af personalemangel, aflyste operationer under coronapandemien samt sygeplejerskestrejken har gjort, at ventetiderne nu når rekordhøjder.
Det skriver TV2 hertil morgen.
På en lang række behandlinger er der ventetider på mere end et år, og desværre er Aalborg Universitetshospital tungt repræsenteret på listen over Danmarks længste ventetider.
Listen er udarbejdet af analysefirmaet Kaas & Mulvad for TV 2 og i Top 10 finder man Aalborg Universitetshospital hele fire gange:
- Aalborg Universitetshospital, Thisted: Sterilisation, mænd (250 uger)
- Aalborg Universitetshospital: Skeleoperation, voksne (130 uger)
- Aalborg Universitetshospital: Plastikoperation af næsen (120 uger)
- Aalborg Universitetshospital: Skeleoperation, børn og unge (104 uger)
Se den fulde liste her.
“Jeg synes, at ventetiderne er for lange. Vore borgere venter desværre længere, end de skal. Derfor gør vi alt for at få nedbragt ventetiderne,” siger formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), til TV2.
Derfor har regeringen og Danske Regioner et fælles mål om at nedbringe de lange ventetider i sundhedssektoren inden udgangen af 2022.