Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smittekæderne skal stoppes: Aalborg Kommune går nu aktivt ind i smitteopsporing

Af Emil Kjær Jørgensen

Er du testet positiv for Covid-19? – og umulig at komme i kontakt med på telefonen, så kan du fra i dag, 2. februar, forvente at blive kontaktet telefonisk eller direkte på din bopæl af Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune har netop indgået en aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed om at bistå med smitteopsporingen.

Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Lykkes det ikke Styrelsens smitteopsporere at få kontakt med vedkommende via telefon i løbet af 24 timer, så tager kommunen over.

Indsatsen forankres i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, og det er ifølge kommunen et naturligt valg.

“Vi har forvejen stor erfaring med at lave opsøgende og forebyggende arbejde i forhold til borgerne. Det er vigtigt at vi når ud til at alle borgere, så vi får opsporet flest mulige nære kontakter. Hver gang vi kan stoppe en eneste smittekæde, har det stor betydning.

Samtidig kan vi rådgive borgerne om mulighederne for hjælp i forbindelse med selvisolation”, fortæller Denise Bakholm, leder af Center for Tværfaglig Forebyggelse.

Hele opgaven skal ses i tæt sammenhæng med de indsatser, Aalborg Kommune allerede laver i samarbejde med bl.a. boligorganisationer, frivillige og etniske foreninger. Her er i forvejen et givtigt samarbejde.

Det er Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at de ikke får kontakt med 10% af de smittede inden for 24 timer. Det svarer med de nuværende tal til ca. 3 om dagen, som Aalborg Kommune skal tage kontakt til.

Derudover får kommunen også en opgave med at foretage opfølgende opkald til borgere i selvisolation for at sikre sig, at borgerne er i stand til at være i selvisolation. Det drejer sig pt. 10 kontakter om dagen. Det er vel og mærke alle ugens 7 dage. Som udgangspunkt vil kommunens smitteopsporere først prøve at ringe, men lykkes det ikke, så besøger medarbejderne borgeren på bopælen.

“Vi vil gøre rigtigt meget for at gøre vores nye telefonnummer 99316200 kendt for borgerne, så alle ved, at de skal telefonen, hvis der ringes fra dette nummer”, fortæller Denise Bakholm.

Der er oprettet et nyt team til opgaven. Den nye koordinator har i forvejen stor erfaring med smitteopsporing, samarbejde med medarbejderne i linjen og værmemidler. Medarbejderne har meldt sig frivilligt til opgaven. Det drejer sig blandt om mentorer fra Jobcentret, medarbejdere fra Center for Tværfaglig forebyggelse og andre medarbejdere

Stiger smittetallet, vil Aalborg Kommune ikke udelukke, at de vil gå ud og ansætte nye medarbejdere til opgaven.

Medarbejderne har været på en kort uddannelse i smitteopsporing i slutningen af uge 4.

Del artikel

Andre læser også