Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Find smukke julegaver: Aalborg Kloster holder julemarked i historiske omgivelser

Af Nathalia Hentze Nielsen
Arkivfoto
Arkivfoto

Det gamle Aalborg Kloster ligger gemt i centrum af byen og åbner sjældent dørene op for besøgene.

En gang imellem kan man være heldig at få plads på en af de meget populære klosterrundvisninger, der finder sted et par gange om året, men ellers må man beundre den historiske bygning udefra.

Nu melder klostret dog, at de helt ekstraordinært åbner dørene op til juletid, hvor de afholder to julemarkeder.

Det bliver lørdag den 2. december og søndag den 3. december i tidsrummet kl. 10.00-17.00 (lørdag) og 10.00-16.00 (søndag).

Her får besøgende mulighed for at udforske et julemarked i spændende historiske omgivelser lige midt i hjertet af Aalborg.

Mød 33 dygtige designere og kunstnere

Til julemarkedet vil man kun møde 33 dygtige kunsthåndværkere og designere og samtidig kunne opleve stedet, hvor Churchill Klubben skjulte deres våbenlager under 2. verdenskrig.

Kunsthåndværkerne kommer med unikke produkter inden for keramik, glaskunst, smykker, tasker, bronzeskulpturer, pileflet, broderi, malerier, blomster, lys, tekstiler, stenskulptur, jernskulptur, papirkunst, silke, træ- og boligdesign.

Der bliver dermed rig mulighed for at finde smukke julegaver til venner og familie.

Der er gratis entré begge dage.

Læs mere om julemarkedet her.

Del artikel

Andre læser også