Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Smittetal stiger i hele landet: Sådan klarer Aalborg sig denne gang

Af Michael Qureshi
Foto: Region Nordjylland
Foto: Region Nordjylland

Det er ikke længe siden, at krisen kradsede i Aalborg, og kommunen var på vej mod en reel nedlukning.

Men aalborgenserne tog sig gevaldigt sammen suppleret med gode initiativer fra kommunen. Det sørgede for at knække kurven og sende smittetallene retur.

Nu begynder epidemien igen at ulme, hvor kontakttallet i dag blev opgjort til 1,3.

Der er registreret 1055 nye smittetilfælde med corona det seneste døgn, oplyser Statens Serum Institut her til eftermiddag.

Det er det højeste siden 27. maj, hvor tallet var 1119.

1,26 procent af de 83.701 PCR-test, der er kommet svar på det seneste døgn, er positive. Det er ikke set højere siden 15. januar.

Steget med 10 indlagte siden i går

Når man kigger på landets hospitaler, så er der 47 indlagte med Covid-19. Tallet er steget med 10 siden i går.

Det er stadig meget lave tal på landsplan.

Alligevel begynder både politikere og sundhedsfaglige eksperter at røre på sig, nu hvor det ser ud som om, at smitten stiger hurtigt.

Men hvor er det så, at smittetallene er højest rent geografisk i Danmark, hvor Aalborg for en måned siden lå i Top 3 på den “forkerte” liste.

Denne gang er det Hovedstaden samt Aarhus, der ligger i toppen af listen. Københavns Kommune ligger nummer 1 med et incidenstal på 167,8.

Aalborg er langt nede på listen

En kommune lukkes først ned ved et incidenstal over 300, så der er stadig et godt stykke vej. Frederiksberg og Rudersdal Kommuner følger trop, mens Aarhus er placeret som nummer 4 med et incidenstal på 130,7.

Set med nordjyske briller kan vi heldigvis glæde os over, at Aalborg er langt nede på listen som nummer 33 med et lavt incidenstal på 57,4.

Faktisk ligger Hjørring, Brønderslev og Aalborg meget tæt på hinanden i det felt, og Region Nordjylland er lige nu det område i Danmark med de laveste smittetal.

Du kan selv se alle tal her

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.