Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Romerlys og fans uden for hegnet: Aalborg KFUMs Old Boys-stjerner buldrer i finalen

122119748_10157305526741109_2342609445474714552_n-1
Foto: Thomas Augustinussen

Der var profiler og legender på stribe, da Aalborg KFUM og OB mødtes i en tæt duel om det jysk-fynske mesterskab i Old Boys.

Samtidig var det også semifinalen om det danske Old Boys-mesterskab. Aalborg KFUM og OB mødtes officielt på neutral bane i Galten, som ligger mellem Aarhus og Silkeborg.

Men en større gruppe af AaB-fans havde bebudet deres ankomst til Galten.

De sørgede for at holde Corona-venlig afstand uden for indhegningen af banen, men de kunne juble, da flere af de gamle AaB-helte var med til at hente en vigtig 3-2 sejr hjem over OBs profilerede navne.

OB havde ligeledes et hold spækket med tidligere Superliga-profiler.

Det var faktisk en tidligere AaB-profil der hjalp sine gamle venner, da Kenneth Emil Petersen scorede selvmål. De øvrige mål for Aalborg KFUM blev sat ind af Jacob “Taz” Sørensen og Kasper Risgård.

Romerlys og fans uden for hegnet: Aalborg KFUMs Old Boys-stjerner buldrer i finalen
Fra semifinalen forleden

Føltes som gamle dage

Hos Aalborg KFUM var der også mange velkendte navne.

Rasmus Würtz, Thomas Augustinussen, Kasper Risgård, Patrick Kristensen, Daniel Christensen, Allan Gaarde, Thomas Gaardsøe, Kasper Bøgelund, Jacob “Taz” Sørensen er bare nogle af spillerne på holdet.

Efterfølgende kunne Aalborg KFUM-spillerne juble over sejren, og det var helt nostalgisk for blandt andet den tidligere AaB-anfører Thomas Augustinussen.

Romerlys og fans uden for hegnet: Aalborg KFUMs Old Boys-stjerner buldrer i finalen
Foto: Thomas Augustinussen

Han skrev kort efter sejren på Facebook;

Aalborg KFUM – OB 3-2 (1-1). Old Boys fodbold kan faktisk få mange følelser frem. Fremragende semifinale om det danske mesterskab. Tak for støtten – det føltes nærmest som i “gamle” dage.”

Har over 2500 Superliga kampe på cv’et

Når Aalborg KFUM-holdet går på banen i deres række, har de tilsammen langt over 2500 Superliga-kampe på cv’et.

Hovedparten af spillerne har været det meste af deres karriere i AaB, og flere af dem har først for nylig lagt støvlerne på hylden.

Nu venter der så en stor finale om det danske Old Boys mesterskab. Modstander og dato på kampen findes snarest.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.