Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg Karneval slog igen rekord: Så mange festede med i går

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

En af årets største dage i Aalborg er vel overstået.

Vejret var fantastisk, og dagen forløb forholdsvist roligt ifølge Nordjyllands Politi. Alt i alt var Aalborg Karneval 2018 en kæmpestor glad fest.

2018 skriver sig også ind i historiebøgerne med en rekord. Lørdag blev det højeste deltagerantal i paraden nogensinde målt.

Det bekræfter Aalborg Karnevals daglige leder Kresten Thomsen over for MigogAalborg.

“Der var godt 80.000 paradedeltagere. Det vil sige, at vi overgik sidste år, og det er vi selvfølgelig enormt stolte over. Vi havde sat en masse nye initiativer i søen, og de virkede godt,” siger Kresten Thomsen.

Politiet roser dagens forløb

Oveni de 80.000 deltagere estimeres ca. 50.000 yderligere deltog i karnevalsfesten uden at være i paraden. Aalborg Karneval satte i hvert fald en tyk streg under, at det er Nordeuropas største karneval.

Hos Nordjyllands Politi roser man hovedparten af deltagerne.

”Når vi ser tilbage på dagen, har den overvejende været rolig, og vores frygt for, at mange mennesker kom til at lide under væskemangel pga. det varme vejr, blev bragt til skamme.

Først på aftenen modtog vi en enkelt anmeldelse om voldtægt fra midtbyen, som vi her til aften stadig har efterforskere, der arbejder med. Vi kan ikke pt. give flere detaljer,” oplyser politiets ansvarlige leder vicepolitiinspektør Henrik Skals.

Han vil dog gerne rose deltagerne i karnevallet for den generelt gode opførsel.

Flyvevåbnet deltog også i Aalborg Karneval fra oven. Her ses en video, som Forsvarets Challenger 604 optog af optoget over Limfjordsbroen.

Sådan så der ud i Jomfru Ane Gade her til morgen

Del artikel

Andre læser også