Farvel: Aalborg Karneval dropper international parade

Hvis du – som mange aalborgensere – hvert år stiller dig klar for at se de mange farverige karnevalsgrupper fra hele verden, når den internationale parade kommer forbi, så er her en kedelig nyhed til dig.
Den internationale parade droppes nemlig helt fra næste år.
I hvert fald i sin nuværende form.
Det blev besluttet på en generalforsamling i foreningen Aalborg Karneval onsdag aften.
Kan laves på anden måde
Aalborg Karneval har mistet en halv million kroner i tilskud fra Aalborg Kommune.
Derfor er det en nødvendighed, at der prioriteres anderledes i fremtiden.
Læs også: Massiv udrykning i aftes: Brandalarmer udløst flere steder i Salling Det fortæller Jeanett Kaare, der er udviklingschef og talsperson ved Aalborg Karneval, til Nordjyske.
“Vi har lukket den internationale parade i den form, vi kender. Det er ikke nødvendigvis en spareøvelse, men en prioritering af, hvordan vi skaber mest værdi – og det gør vi ved at integrere paraden i de andre aktiviteter,” siger hun til mediet.
Den internationale parades dage som selvstændig del af Aalborg Karneval er altså forbi.
Til Nordjyske oplyser Jeanett Kaare dog, at der fra 2025 laves et såkaldt “pre-event” i Kildeparken dagen inden karneval.
Om det er muligt at gøre den internationale parade en del heraf, eller om den i stedet skal integreres i børnekarnevalet eller Stjerneparaden, skal lokale karnevalsgrupper nu drøfte sammen med foreningen.