Kæmpe fest i vente: Aalborg Karneval afslører første navn på Stjernescenen

Aalborg Karneval 2025 gik over historien som et af de mest vellykkede i historien.
Det skyldtes ikke mindst, at man havde hævet ambitionerne betragteligt på den musikalske front.
Det helt kulminerede med, at karnevalsdronningen Tessa gik på scenen samtidig, at med Aalborg Karneval – for første gang nogensinde – kunne melde udsolgt af billetter til Kildeparken.
Men det kan godt blive vildere.
Næste år er ambitionerne mindst lige så høje, og Aalborg Karneval afslører nu, at man er klar med intet mindre end ni fede artister på Stjernenscenen lørdag den 23. maj 2026.
De er nu klar til at præsentere første navn.
Populære Anton Westerlin indtager scenen i Kildeparken og giver det vildeste DJ-set.
Anton Westerlin er en af de hotteste DJ’s i Danmark i de her år, og han er kendt for at skabe hits for store kunstnere som Lamin, Artigeardit, Kesi og Tessa.
“Der er meget mere, som folk kan glæde sig til. Jeg lover, at Aalborg Karneval 2026 bliver vildt,” fortæller udviklingschef og talsperson, Jeanett Kaare.
Der sker faktisk også noget på dagen før dagen næste år.
Kæmpe fest dagen før.
Aalborg Karneval vil sammen med Nibefestival starte Karnevalstemningen med en stor koncertoplevelse i Kildeparken aftenen før det store optog.
De kalder det “Gløden”.
Her kommer tre store musiknavne og tænder Aalborgs karnevalsglød – nemlig Medina, Blæst og Mille.
Det foregår fredag den 22. maj i Kildeparken, mens to internationale karnevalsgrupper bringer energi med dans og imponerende kostumer rundt på græsset i hele Kildeparken.
Læs mere om det her:
Læs også: Nibefestival og Aalborg Karneval i nyt samarbejde: Tre store musiknavne skal tænde “Karnevalsgløden”