Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Officielt: Aalborg Karneval 2021 er også aflyst

Af Michael Qureshi
Foto: Aalborg Karneval
Foto: Aalborg Karneval

Det var måske en smule ventet, men nu er det i hvert fald onsdag eftermiddag officielt.

Foreningen Aalborg Karneval aflyser deres planlagte aktiviteter som følge af COVID19.

Som konsekvens af forsamlingsforbuddet og kravet om fremvisning af gyldigt coronapas aflyser Aalborg Karneval sine planlagte arrangementer i byens rum i 2021.

Det skriver man i en pressemeddelelse.

“Som forening er vi utroligt kede af, for andet år i træk, at måtte aflyse vores parader og karnevalsfester, som ellers samler og glæder mange tusinde mennesker.

Det er dog ikke praktisk muligt for os at tjekke om alle vores 85.000 paradedeltagere har gyldigt coronapas ligesom vi ikke kan eller ønsker at indhegne hele midtbyen for at kontrollere hvem der deltager.

Derfor bliver der desværre, igen i år, stille Aalborgs gader i uge 20 og 21,” lyder det fra Mette Bugge, formand for Foreningen Aalborg Karneval.

Kan beholde armbånd til næste år

Ligesom det var tilfældet ved aflysningen i 2020, har alle, der har købt loyalitetsarmbånd, mulighed for at få deres køb refunderet.

Dog håber foreningen fortsat, at karnevalisterne vil bakke op og beholde deres armbånd.

De karnevalister, som vælger at beholde deres armbånd, vil selvfølgelig kunne benytte deres armbånd, når foreningen igen afholder karneval i Aalborg i maj 2022.

Alle, som har købt et armbånd, bliver kontaktet direkte af Billetlugen, som varetager billetsalget hos Aalborg Karneval.

Muligheder for alternative events både i maj og til sommer

Organisationen bag Aalborg Karneval mener ikke det er realistisk, at den store festdag kan flyttes til senere, men vil i stedet se på forskellige muligheder for lave en række mindre begivenheder i sommerperioden.

“Muligheden for at flytte karneval til senere på sæsonen er ikke realistisk, men vi arbejder på alternative events både i maj og hen over sommeren.

Vi kigger på forskellige muligheder og med udfasningen af forsamlingsforbuddet, som blev præsenteret i sidste uge, er vi sikre på at vi kan lykkedes med en række super fede arrangementer til sommer,” fortæller Mette Bugge.

Del artikel

Andre læser også