Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tre gange i juli: Oplev Kanonshow på Havnefronten

Af Michael Qureshi

Det er ikke hver dag, at der bliver skudt med kanoner på Aalborgs Havnefront.

Men det bliver tilfældet tre gange i løbet af juli, hvor Aalborg Kanonlaug og Aalborg Pipeband laver et særligt kanonshow.

Det første finder sted på fredag d. 9. juli kl. 17.00 og derfra sker det også de to efterfølgende fredage d. 16. juli og 23. juli.

Alle tre dage foregår det kl. 17.00.

Det er traditioner der møder moderne tid, når Aalborg Kanonlaug har allieret sig med sækkepiberne fra Aalborg Pipe Band, og er helt sikkert et ekstraordinært syn midt i Aalborg.

Afgives kanonskud

Aalborg Kanonlaug gennemfører Aalborg Honnøren ved Flagspillet på Havnefronten ved siden af Limfjordsbroen.

Aalborg Honnøren indledes ved, at Aalborg Kanonlaug og Aalborg Pipe Band marcherer frem til Flagspillet, her afgives et kanonskud for at skabe opmærksomhed.

Herefter marcheres der ad Havnepromenaden frem til Honnørkajen, hvor der også afgives et kanonskud, der sammen med musikken også skal skabe opmærksomhed.

Herefter går turen tilbage ad Havnefronten til Aalborg Kanonlaugs Flagspil. Her gennemføres Aalborg Honnøren, der er en hilsen til det glade og gæve Aalborg.

Et dansk løsen med tre på række

Der gennemføres et ”dansk løsen” hvilket er tre på hinanden følgende kanonskud.

Samtidig hejses signal-flagene på flagspillet, som supplement til Dannebrog.

Signalflagene signalerer velkommen til Aalborg.

Aalborg Pipe Band spiller på sækkepiberne før, under og efter Aalborg-Honnøren.

“Vi håber, at rigtig mange borgere kunne tænke sig at kigge omkring Havnefronten, hvis de har lyst til en glad og festlig oplevelse med bulder og brag og glad sækkepibemusik,” lyder det fra Aalborg Kanonlaug. 

Del artikel

Andre læser også