Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har du også set det? Derfor er Aalborgs midtby klædt i rødt

Af Simone Vestergaard

Rundt omkring i midtbyen i Aalborg hænger der røde bannere, og der er røde løbere flere steder.

Mange butikker og caféer er klistret ind i rødt, og det er faktisk en stor uge for midtbyen.

For mandag formiddag lød startskuddet på årets Aalborg i Rødt, der løber helt frem til lørdag.

Det betyder, at byen er spækket til randen med arrangementer, aktiviteter og gode tilbud.

Har du også set det? Derfor er Aalborgs midtby klædt i rødt

Tætpakket program med røde zoner

Aalborg City står bag det årlige arrangement, og direktør Flemming Thingbak garanterer, at der vil være noget for enhver smag:

”Vi har glædet os meget til Aalborg i Rødt i år. Vi har lavet et fuldstændig tætpakket program fyldt med spændende arrangementer der tilgodeser alle.

I år har vi blandt andet udvidet med at lave tre røde oplevelseszoner i midtbyen, hvor man kan opleve byens butikker og restauranter til forskellige events. Zonerne hedder hhv. Food, Fashion og Event Zone.

Hele ugen vil SushiMania, Søgaards Bryghus og Meat blandt andet stå og servere smagsprøver i FoodZonen.

På onsdag i Algade vil kunstneren Lars Pank male et stort 12 kvm. maleri, der senere bliver bortauktioneret. Han er desuden farveblind, så jeg glæder mig rigtig meget til at se hans kunstværk.” fortæller Flemming Thingbak til MigogAalborg.

Har du også set det? Derfor er Aalborgs midtby klædt i rødt
Café Peace markerer Aalborg i Rødt

Stor opbakning fra butikkerne

Aalborg City er overvældet over den store opbakning fra butikkerne.

”Jeg er utrolig begejstret over at se, hvor meget butikkerne selv har planlagt. Det er dejligt, for det er jo i bund og grund det, som det hele handler om.

Vi skal slå på oplevelser og fede events, således at kunderne får en hyggelig oplevelse, når de besøger byens butikker. Det er her, vi kan skille os ud i forhold til onlinehandel,” fortæller Flemming.

Har du også set det? Derfor er Aalborgs midtby klædt i rødt

Hele ugen vil butikkerne diske op med events og alverdens lækkerier. Læs mere om det her.

Butikkerne holder længe åbent

På fredag kulminerer Aalborg i Rødt med Day & Night, hvor aalborgenserne kan shoppe amok helt frem til kl. 22 i alle byens butikker.

”På fredag topper det med Day&Night, der plejer at være en kæmpe fest, med en masse aktiviteter både indenfor og udenfor.

Derudover har vi har haft for vane i gamle dage, at have en stående koncert på Gl. Torv. Det har vi nu lavet om på.

Det bliver i stedet en siddende koncert med røde duge, blomster og alt hvad der dertil hører. Vi sætter rammerne, og håber at folk kommer til at hygge sig.

Jens Jacob Tychsen, der spiller Hr. Weise i Badehotellet, og Danmarks bedste big band kommer og fylder Gammeltorvs scene med skøn musik,” fortæller Flemming.

I byens butikker er der også mulighed for at deltage i den store Aalborg i Rødt-konkurrence, hvor hovedpræmien er et rejsegavekort fra Bravo Tours på 20.000 kr.

Her finder du de tre oplevelseszoner

1 Hvor Bredegade og Nørregade mødes

2 Algade ved Sallings indgang

3 Ved springvandet ved Vesterå og Gravensgade

Fredag byder blandt andet også på:

Kl. 10.00 Gratis bøger til de første 200 kunder hos Bog&Idé Bredegade

kl. 16.00 Nørregade events – læs mere om dem her.

Kl. 17-21.00 Gratis hotdogs hos Walther på Nytorv

Kl. 17.00 Koncert med Lotur Noir på Salling Rooftop, efterfulgt af DJ og drinks kl. 18.

Kl. 17.00 Ny kogebog af Camilla Framnes, i Bog&Ide

Kl. 18.00 Uddeling af flødeboller fra Aalborg Chokoladen, ved Friis Nytorv

kl. 19.00 Vinsmagning med Guldbæk Vingaard i Friis

Kl. 22.00 Koncert med ”Hr. Weise” og Randers Big Band, på Gammeltorv

Se det fulde program for fredag her.

Har du også set det? Derfor er Aalborgs midtby klædt i rødt

Kom til øllets dag

Lørdag er sidste dag i Aalborg i Rødt festugen, og den sluttes af med et brag. Det landsdækkende arrangement Øllets Dag serverer nemlig øl i stride strømme – allerede fra kl. 10.

På Turbinetorvet og i Kedelhallen i Nordkraft har Danske Ølentusiaster stillet en række boder op, hvor du kan smage øl fra eksempelvis Basement Beer Bar, Søgaards Bryghus, Bad Seed Brewing, Bryggeriet Vestfyen med Willemoes og Frejdahl, Bøgedal, Bøgeskov Bryg samt mange flere.

Der er gratis smagsprøver, og der er 30 stande i Nordkraft.

Derudover kan man også opleve:

Kl. 10.00 Fødevaremarked i Nordkraft

Kl. 14.00 Koncert med Victor Svold på Salling Rooftop

Kl. 16.00 Nørregade events – læs mere om dem her.

Del artikel

Andre læser også