Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-hotel med flot vækst: Store planer for fremtiden på Bühlmann Airport Hotel

Af Emil Kjær Jørgensen

Aalborg Lufthavn er en af landets mest populære lufthavne, og 2018 slog tilmed rekord med hele 1.609.965 passagerer.

Men det er ikke kun i selve lufthavnen, at populariteten vokser stødt.

Kun 50 meter fra lufthavnen ligger der faktisk endnu en vaskeægte aalborgensisk succeshistorie.

Her finder man nemlig Aalborg Airport Hotel, der er drevet af Familien Bühlmann, som har hoteller, restauranter og kantinevirksomheder i Midt- og Nordjylland.

Hotellet har siden 2014 serviceret glade gæster fra både ind- og udland. Intet andet sted i verden finder du et lufthavnshotel så tæt på terminalen, hvilket er til stor gavn for lufthavnens mange rejsende.

Hotellet har løbende haft en flot vækst, og ambitionerne for fremtiden er skyhøje på det flotte hotel.

Aalborg-hotel med flot vækst: Store planer for fremtiden på Bühlmann Airport Hotel

En bid af Nordjylland

Succesen kommer selvfølgelig ikke bare flyvende af sig selv – så at sige.

Den 1. februar fik hotellet ny hotelchef; nemlig den ambitiøse Mike Sthyr, der har store planer med det moderne hotel.

”Nordjylland har så meget at byde på – både hvad angår design, kunst og gastronomi. Det vil vi gerne vise frem her, så gæsterne får Nordjylland helt ind under huden, når de ankommer,” forklarer Mike.

I starten af marts lancerede man derfor det helt nye restaurantkoncept: Flyv ind til smagen af Nordjylland.

Dermed har restauranten fået et endnu større fokus på regionen, og frokost- og aftenretterne er tilberedt af lokale råvarer, som ofte er økologiske – derfor er Aalborg Airport Hotel også økologisk bronzecertificerede, der betyder, at mellem 30-60 % er økologiske råvarer.

Aalborg-hotel med flot vækst: Store planer for fremtiden på Bühlmann Airport Hotel
Airport Hotel restaurant. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 13.03.19

De varme retter serveres fra kl. 17.00-22.00, mens man hele dagen kan nyde hjemmelavet smørrebrød.

”Vi har et simpelt menukort, hvor kvaliteten er i højsædet.

Alt er håndplukket, så vi kun serverer det bedste som Nordjylland har at byde på – lige fra Skagen skinke, økologiske oste fra Thise Mejeri, og oksekød af Himmerlandskød,” siger Mike og fortsætter:

”Vi har kun fået gode tilbagemeldinger fra vores gæster, som virkelig nyder, at de kan spise lokalt.

Vores mange internationale gæster lyser helt op, når vi kan fortælle spændende historier om kyllingen fra Rokkedahl eller den nordjyske gin fra Nordisk Brænderi.”

Aalborgenserne er mere end velkomne

Mike understreger dog, at man ikke behøver at være overnattende gæst for at nyde godt af de nordjyske lækkerier.

”Man er mere end velkommen til at spise i restauranten, så man selv kan opleve, at vi virkelig går op i helhedsoplevelsen med krop og sjæl.”

Smørrebrød kan fås til 44 kr. for 1 stk. og 3 stk. for 125 kr., mens hovedretterne til aften starter ved 145 kr.

Aalborg-hotel med flot vækst: Store planer for fremtiden på Bühlmann Airport Hotel
Airport Hotel restaurant. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 13.03.19
Aalborg-hotel med flot vækst: Store planer for fremtiden på Bühlmann Airport Hotel
Airport Hotel restaurant. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 13.03.19

Helhedsoplevelsen er vigtig

Restauranten er indrettet med bæredygtige møbler fra aalborgensiske Råt&Godt, som er et led i den bæredygtig tankegang på hotellet.

”Vi er lige nu i gang med et ambitiøst samarbejde med Aalborg Kommune om at blive endnu mere grønne i fremtiden, så vi med tiden kan blive Nordjyllands mest bæredygtige hotel,” fortæller Mike.

Derfor er bordene i restauranten eksempelvis også pyntet med diverse krydderurter, som giver en skøn duft i hele restauranten.

”Vi gør meget ud af helhedsoplevelsen. Både smagen, duften og det visuelle skal være i top, så vi kan vise det bedste fra Nordjylland.

Derfor har vi eksempelvis også pyntet området med håndlavet keramik fra Tolne Gæstgivergård og andre små udstillinger fra lokale kunstnere.”

Aalborg-hotel med flot vækst: Store planer for fremtiden på Bühlmann Airport Hotel
Airport Hotel restaurant. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 13.03.19

Hotellets ambition er samtidig, at gæsterne kan købe alt det lokale, som de møder på hotellet.

”Det kunne da være bare fedt, hvis vi kunne hjælpe med til, at nordjyske ildsjæle kan få solgt nogle varer til udenlandske gæster.”

I forlængelse af restauranten har man etableret en hyggelig lounge, hvor afslapning er i fokus.

Her kan gæsterne slå benene op efter en lang dag på farten, læse en god bog fra hotel-biblioteket eller blot nyde roen foran pejsen.

Aalborg-hotel med flot vækst: Store planer for fremtiden på Bühlmann Airport Hotel

”Vi har også mange gæster, der nyder at holde møde i de lidt mere uformelle omgivelser i loungen, samtidig med de kan nyde maden fra vores frokost – og aftenkort,” siger Mike.

Komfort og service i højsædet

Selvom Aalborg Airport Hotel har mange gæster fra lufthavnsbranchen og erhvervslivet, er andelen af almindelige gæster, som starter eller slutter deres drømmerejse på hotellet, støt stigende.

”Jeg tror, at flere og flere vælger os til for at få en god start eller afslutning på deres rejse. Vi har et stort fokus på komfort og service, så man virkelig får slappet af, når man er gæst.”

Det giver sig blandt andet til udtryk på de 64 værelser, som er lydisolerede med tre lag glas, så man ikke bliver vækket af flytrafik fra lufthavnen. For at øge komforten yderligere er der også aircondition og kaffe/the-maskiner på alle værelser.

Aalborg-hotel med flot vækst: Store planer for fremtiden på Bühlmann Airport Hotel

”Derudover ved vi, at mange af vores gæster skal tidligt på farten. Derfor tilbyder vi vores økologiske morgenmadsbuffet allerede fra kl. 05.00 om morgenen, så man får en god start på dagen.”

Hvis man har parkeret ved Aalborg Lufthavn ved man, at de gode pladser tæt på terminalen ofte er optagede. Gæster på hotellet slipper for en lang gåtur, da man altid får gratis parkering lige ved siden af hotellet og lufthavnen.

”Derudover kan vi også stille en lånebil til rådighed, hvis man vil udforske Aalborg eller resten af Nordjylland,” siger Mike.

Store drømme for fremtiden

Og selvom det går flyvende for Aalborg Airport Hotel, har Familen Bühlmann endnu større drømme.

”Vi drømmer om en udvidelse på sigt, for det her hotel har så meget potentiale.

I 2020 får vi jo en togstation 25 meter fra hotellet, og der skal vi være det oplagte valg – blandt andet for det stigende antal turister i Aalborg,” forklarer ejer Danni Bühlmann til MigogAalborg.

Aalborg-hotel med flot vækst: Store planer for fremtiden på Bühlmann Airport Hotel
Tagterrassen, som den ser ud i dag

Aalborg Airport Hotel har derudover en lækker tagterrasse, som Mike håber at omdanne til en grøn oase, der samtidig skal være en luksuriøs sky lounge.

”Her vil det være helt oplagt at nyde en kold fadøl fra et lokalt bryggeri, mens man nyder udsigten udover lufthavnen og Aalborg,” siger Danni.

Del artikel

Andre læser også