Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Et sikkert sommerhit: Aalborg Historiske Museum er klar med flere byvandringer

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Aalborg Historiske Museum
Foto: Aalborg Historiske Museum

De seneste år har Aalborg Historiske Museum haft stor succes med byvandringer, og nu er museet klar med flere nyskabelser til sommeren 2021.

Man kan blandt andet tage på en tur blandt epidemier og andre smitsomme sygdomme i fortidens Aalborg til byvandringen Pest eller kolera, man kan besøge vikingebyen Aalborg, man kan følge i fodsporene på en af Danmarks første modstandsgrupper under 2. verdenskrig: Churchill-klubben, eller prøve bestselleren Hekse, spøgelser og bloddryppende historier, som fortæller uhyggelige historier om Aalborg.

Smitsomme epidemier: Pest eller kolera

Corona-pandemien er ikke til at spøge med, men den er intet at regne i forhold til det, som aalborggenerne stod ansigt til ansigt med i middelalderen. På den helt nye byvandring Pest eller kolera, er temaet smitsomme sygdomme og epidemier.

Her fortæller museets guide om de frygtede symptomer på smitte, de håbløse mirakelkure – og ikke mindst om den rædsel, der ramte aalborgenserne, når de store epidemier kom til byen.

Og vi ved, at de har ramt hårdt – bl.a. i 1602, hvor den sorte død – pesten – hjemsøgte Aalborg. Fra de skriftlige kilder ved vi, at der det år døde 1200 fattige mennesker af pest, og at deres lig blev samlet op fra gaderne og begravet på byens regning. Til sammenligning boede der omkring 5000 mennesker i Aalborg på det tidspunkt.

Efterhånden fik man bugt med pesten, men senere kom en anden frygtet sygdom: koleraen. I 1853 sygdommen med som blind passager på et damskip fra København, og den ramte Aalborg hårdt på grund af byens forurenede åer, den tætte bebyggelse og den dårlige hygiejne. Hver 10 indbygger fik kolera, og over 5 procent af Aalborgs befolkning døde.

Vi kender til en del store udbrud af smitsomme og dødelige sygdomme i Aalborg lige fra syfilis, spedalskhed, tuberkulose, kopper, tyfus og den spanske influenza til de førnævnte pest og kolera – sygdomme, som alle hver især har krævet mange ofre. På byvandringen får man også mulighed for at se forskellige medikamenter og remedier, som man engang brugte i behandlingen af diverse smitsomme sygdomme. Ting, der set med nutidens øje virker højest mærkværdige.

Billetter til Pest eller kolera kan købes her.

Et sikkert sommerhit: Aalborg Historiske Museum er klar med flere byvandringer
Foto: Nordjyske Museer

Vikingetogter mod England

Aalborg er en af Danmarks ældste byer og har sin oprindelse i 700-800-tallet ved vikingetidens begyndelse eller måske endda lidt før. Denne sommer inviterer Aalborg Historiske Museum også på byvandringer, der bringer en tilbage til dengang, hvor vikingerne huserede.

I løbet af vikingetiden op til år 1000 udviklede Aalborg sig fra at være en mindre handelsplads til at være en ”rigtig” by med tætliggende huse, gader, kirker, handel, håndværk og tilstedeværelsen af danernes konge.

Ret tidligt blev Aalborg en af landets største byer, og de første aalborgensere deltog da også i danmarkshistoriske begivenheder såsom tidens vikingetogter til blandt andet England. Byen fik endda sin egen befæstning med vold og voldgrav i løbet af vikingetiden.

I dag er intet synligt i bybilledet fra denne ældste tid, men der findes overraskende meget bevaret i jorden under de nuværende gader og huse. Byvandringen i Vikingetidens Aalborg en tur langs Aalborgs bygrænse omkring år 1000, og på turen får man historien om byens fødsel og de første leveår – en periode, der især kendes fra arkæologiske udgravninger.

Billetter til Vikingetidens Aalborg kan købes her.

Et sikkert sommerhit: Aalborg Historiske Museum er klar med flere byvandringer
Foto: Nordjyske Museer

Spøgelseshistorier fra gammel tid

Er man mere til et godt gys, så kan man som nævnt også komme med på byvandringen med ”Hekse, spøgelser og bloddryppende historier”. Aalborgs fortid gemmer nemlig på mange uhyggelige historier – lige fra middelalderens bloddryppende halshugninger på Gammeltorv af forbrydere til hekse, der blev brændt levende på bålet.

I aftenmørket er der frit lejde for byens spøgelser og overnaturlige væsener. Byvandringen er derfor også fyldt med spøgelseshistorier, som kendes fra gammel tid – blandt andet den uhyggelige fortælling om et spøgelsesbegravelsesoptog, som ifølge en gammel beretning blev set i Algade ved Budolfi Kirke.

Hvis man så et sådant optog, var det tegn på, at en person ville dø. Det drejede nemlig i retning af den gård, som ville blive ramt af døden.

Billetterne er eftertragtet, men der kommer løbende nye i salg. Billetter kan bookes via museets hjemmeside nordjyskemuseer.dk.

OBS: Det kræver IKKE coronapas at deltage.

Del artikel

Andre læser også