Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Drømmer du om eget firma?: Aalborg Handelsgymnasium uddanner til iværksætteri

Af Stine Kjølby Christensen

Antallet af iværksættere stiger og stiger – mens aldersgennemsnittet på dem falder og falder.

Unge, der drømmer om at skabe sit eget imperium, stiger nemlig atter stødt, og det bekræfter tal fra Aalborg Kommune.

46% af iværksættere med bopæl i Aalborg centrum er under 30 år, når de opstarter deres virksomhed – og knap 20% af dem, er under uddannelse.

Forklaringen på sidstnævnte er blandt andet, at flere uddannelsessteder gør en masse ud af at motivere deres elever til at kaste sig ud i iværksætterdrømmene.

Drømmer du om eget firma?: Aalborg Handelsgymnasium uddanner til iværksætteri

Dette gør sig blandt andet gældende på Aalborg Handelsgymnasium, der har afdelinger i hhv. Saxogade og Turøgade.

Innovative iværksættermiljøer motiverer eleverne

I de sidste par år har handelsgymnasiet udviklet sig på mange fronter: ét af de nyeste tiltag er oprettelsen af nogle innovative iværksættermiljøer, der skal støtte, rådgive og ikke mindst motivere de elever, der går rundt med en spirende iværksætter i maven.

I Saxogade synger Create Gate stadig på første vers, og her mødes eleverne Malte, Casper, Emil og fire andre elever med deres innovationslærere én gang ugentligt, hvor de får lov at arbejde intensivt med deres individuelle virksomhedsdrømme.

Drømmer du om eget firma?: Aalborg Handelsgymnasium uddanner til iværksætteri

“I en stresset hverdag med lektier og afleveringer, så er det virkelig fedt, at vi kan få lov at komme herned i zonen. Her kan vi fokusere på dét, som vi gerne vil, og samtidig sparre med hinanden,” fortæller Emil Jess Jensen, der allerede er godt i gang med sin etablerede virksomhed, www.futric.dk.

“Det er perfekt, at vi kan komme herned i det her kontor-lignende miljø og være sammen med dem, der har brug for det samme som os.

De lærere, der er her med os, har en masse erfaring og viden, så de kan hjælpe os på vej,” fortæller Kasper Kowalski, der sammen med Malte Kjær er ved at udvikle Mort & Kow – en cocktail på glasflaske.

De unge iværksættere ser altså ikke hinanden som konkurrenter – men snarere som tætte sparringspartnere, der kan se objektivt på hinandens idéer. Og det er lige i skolens ånd.

“Vi har mange kompetencer samlet her i huset, og det er tit små ting, der kan være med til at bringe virksomheden et skridt videre,” fortæller Kristian Søltoft, som er underviser på skolen og facilitator i Create Gate.

“Vi har set en rigtig positiv udvikling for de elever, der er startet, så formålet er helt sikkert at skabe et miljø, hvor vi kan agere rådgivere for dem og bringe dem dét stykke videre.”

Drømmer du om eget firma?: Aalborg Handelsgymnasium uddanner til iværksætteri

Business Lift Off et skridt på vejen

I Turøgade er tiltaget ikke nyt – men stadig meget populært.

Også her mødes interesserede elever op til ekstralektioner, hvor de løbende får oplæg inden for de emner, der er relevante som nyopstartede.

Business Lift Off er opdelt i forskellige moduler, hvor eleverne frivilligt kan tilmelde sig forløbet – uanset om de allerede har startet en virksomhed eller ej.

Mette Reichstein og Sarah Gadegaard er begge eleverne i Turøgade, og de var ikke i tvivl om, at forløbet var noget for dem.

“Vi har begge en drøm om at blive selvstændige på sigt, så for os er Business Lift Off et godt skridt på vejen,” forklarer Sarah og Mette.

“Det er jo ikke et krav, at man ønsker at starte sit eget op – men det er en god måde at finde ud af, om det er dét, man vil.

Det er selve processen og erfaringen, vi synes, er interessant. Så er det sådan set ligemeget, hvor langt man i realiteten er – underviserne er rigtig gode til at indstille sig efter folks behov.”

Drømmer du om eget firma?: Aalborg Handelsgymnasium uddanner til iværksætteri

Støtte på alle fronter

Thomas Toft gennemførte allerede BLO-modulerne sidste år, men bruger nu innovationsmiljøet til at arbejde med de faglige områder samt sparre i forhold sin virksomhed.

“Jeg har altid interesseret mig for forretning, så jeg startede i en ung alder med at sælge ting,” fortæller Thomas, der i dag sælger prævention online ved siden af sin skolegang.

“Jeg har lært utroligt mange ting.

Hvert modul har forskellige temaer, og jeg er blandt andet blevet klogere på, hvordan man laver en hjemmeside og registrerer moms.

Derudover kan man også få tilknyttet en mentor, så når jeg har tid, og skal have hjælp til noget, så smutter jeg derhen,” fortæller han.

Drømmer du også om en gymnasial uddannelse, hvor du ikke behøver gå på kompromis og udskyde dine iværksætterdrømme?

Så holder Aalborg Handelsgymnasium åbent hus i Turøgade torsdag d. 10. januar, 16.30-19.00 samt lørdag d. 26. januar, 11.00-13.00.

Afdelingen i Saxogade afholder åbent hus onsdag d. 16. januar, 16.30-19.00. 

Til Åbent Hus kan du møde handelsgymnasiets studievejledere, undervisere og nuværende elever, som alle står parate til at svare på spørgsmål om uddannelsen, fagene, studieretningerne, det sociale liv m.m.

Læs mere her.

Del artikel

Andre læser også