Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt millionoverskud: Aalborg Håndbold leverer endnu et flot resultat

aalborg-haandbold
Foto: Aalborg Håndbold

Med den anden pokaltitel i klubbens historie samt en økonomisk givtig deltagelse i EHF Champions League, hvor man i gruppespillet blev puljevinder og opnåede flest point af alle hold, præsterede Aalborg Håndbold atter økonomisk fremgang i regnskabsåret 2021-2022.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om et resultat på 1.870.000 mio. kr. før skat, og det betyder, at Aalborg Håndbold for andet år i træk leverer et syv-cifret overskud – det 12. år i træk med overskud i klubben.

“Vi oplever fortsat en enorm opbakning fra vores store bagland, der dækker såvel sæsonkortholdere, fans og samarbejdspartnere.

Ligeledes er der ingen tvivl om, at effekten af tilgangen af Mikkel Hansen har været med til at gøre en positiv forskel, en effekt vi forventer vil fortsætte i indeværende sæson 2022/23, udtaler Eigild B. Christensen, bestyrelsesformand i Aalborg Håndbold, og uddyber:

“Sportsligt var det endnu en godkendt sæson, og selvom vi ikke opnåede alle vores mål, blev der alligevel genereret ekstra indtægter.

Vi er ikke bare kommet tilbage til niveauet vi var på inden corona-pandemien, men faktisk har vi overgået det rent kommercielt, og det flotte overskud er beviset herpå.  

Vores lange venteliste på køb af sæsonkort, samt en lang række nye samarbejdspartnere taler også sit tydelige sprog, ligesom vi nyder en stadig stigende interesse for vores klub fra medier og potentielle nye samarbejdspartnere, fortsætter Eigild B. Christensen.”

Nyt millionoverskud: Aalborg Håndbold leverer endnu et flot resultat
Foto: Aalborg Håndbold

Udvidet organisation skal fortsætte væksten

Gennem det seneste år er organisationen i Aalborg Håndbold også vokset yderligere, så der per dags dato er 13 fuldtidsansatte i administrationen.
 
“Vores ambitionsniveau er fortsat højt, og med endnu flere kræfter ombord i organisationen, har vi en forventning om at kunne fortsætte den positive vækst uden for banen.

Vi har valgt at geninvestere en del af overskuddet i renovering af faciliteterne i Sparekassen Danmark Arena, herunder bedre toiletforhold, samt lydanlæg og lys ved banen til glæde for vores mange fans, ligesom spillertruppen og trænerteamet kan se frem til snart at indvie nyrenoverede omklædningsrum.
 
Desværre har vi måtte sætte udvidelsen af tilskuerkapaciteten i Sparekassen Danmark Arena i bero, grundet de markant øgede materialepriser i markedet, men vi står fortsat på et solidt økonomisk fundament, og håber derfor at udvidelsen kan blive gennemført på et senere tidspunkt,” lyder det videre fra Eigild B. Christensen.

Forventninger til sæson 2022-2023

Bestyrelsesformanden i Aalborg Håndbold har følgende forventninger til sæsonen og regnskabsåret 2022-2023.
 
“Rent sportsligt går vi efter at tilbageerobre DM-guldet i HTH Herreligaen, at spille os frem til Final 4 i Santander Cup, samt ikke mindst igen at kunne være blandt de fire bedste hold i EHF Champions League med den ultimative ambition om at løfte trofæet i Lanxess Arena i Køln i juni måned 2023, mens vi rent økonomisk går efter at sikre endnu et positivt resultat,” afrunder Eigild B. Christensen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.