Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bliver til 2028: Aalborg Håndbold forlænger med bomstærk stregspiller

Arkivfoto // Foto: Aalborg Håndbold
Arkivfoto // Foto: Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold har forlænget med et af klubbens store talenter.

22-årige Felix Möller kom til Aalborg Håndbold fra svenske IK Sävehof i sommeren 2024 og har siden da taget store skridt i sin spillemæssige udvikling – så meget at teammanager Martin Larsen ikke har tøvet med at få forlænget aftalen med stortalentet.

Det skriver Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.

“Felix er en spiller, der virkelig har udviklet sig med en utrolig fart, hvorfor han allerede nu er blevet en vigtig brik i vores trupsammensætning. Hans markante udvikling er dog også noget, der er blevet bemærket rundt om i de øvrige europæiske topklubber.

Derfor var der heller ingen tvivl om, at vi meget gerne vil beholde Felix i Aalborg i de kommende år, for han er med sin fysik, teknik og spilforståelse allerede nu blandt de bedste stregspillere i Europa, og vil helt sikkert kun blive endnu bedre. Dermed har vi endnu en nøglespiller på plads i vores trup til fremtiden,” siger Martin Larsen.

Ingen tvivl hos svenskeren

For Felix Möller selv var der ikke meget at betænke sig over i forhold til at forlænge opholdet i Aalborg.

“Jeg er blevet taget fantastisk imod i klubben fra allerførste dag, ligesom jeg føler mig meget tilpas med at bo i Aalborg, der er en virkelig dejlig by. Som klub finder man næppe bedre omgivelser og faciliteter noget sted i Europa, hvilket er ideelt for mig i forhold til at fortsætte min udvikling,” udtaler Felix Möller. 

Stregspilleren er foreløbig noteret for 57 kampe og 133 mål for Aalborg Håndbold, samt 33 kampe og 62 mål for det svenske landshold.

“Vi har et utrolig slagkraftigt hold, og jeg tror helt klart, at der er noget stort i vente for os i de kommende år, så der skal ikke være tvivl om, at der ikke er andre klubber, jeg hellere vil spille for end Aalborg Håndbold,” slutter svenskeren.

Aalborg Håndbold tabte fredag aften 38-41 mod tyske SG Flensburg-Handewitt i den sidste testkamp, inden det søndag eftermiddag gælder Bambuni Super Cup mod Skjern Håndbold.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.