Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vil udvide Gigantium: Aalborg Håndbold bliver på hjemmebanen

Af Redaktionen

Her i foråret har Aalborg Håndbold virkelig fundet formen, og de virker så godt som ustoppelige.

Men nu er der nyt i forhold til klubbens stadionplaner.

I stedet for at rykke hjemmebanen til en ny multiarena, fortsætter Aalborg Håndbold med at spille i Gigantium.

Det fortæller Aalborg Kommunes borgmester Lasse Frimand Jensen (S) til TV2 Nord.

“Aalborg Håndbold har ambitioner om at blive verdens største håndboldklub, og det vil jeg som borgmester gerne være med til at realisere. Derfor arbejder vi intenst på at udvide Gigantium. Det gælder også i forhold til parkeringsmulighederne,” siger han.

Vil udvide Gigantium

Da Aalborg Håndbold bliver på deres vanlige hjemmebane, arbejdes der i stedet på en udvidelse af Gigantium.

Det betyder, at arenaen vil få plads til omkring 8.000 fans, da der, ifølge TV2 Nord, vil komme 2.500-3.000 ekstra tilskuerpladser.

For blot et halvt år siden blev visionen en ny overdækket arena med kapacitet til minimum 12.000 tilskuere som fremtidig hjemmebane for Aalborg Håndbold og som multiarena til indendørs koncerter præsenteret.

Men nu tyder noget altså på, at de planer er blevet lagt på hylden.

Del artikel

Andre læser også