Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vanvittig afslutning på DM-finalen: Aalborg Håndbold skal ud i afgørende kamp

Af Michael Qureshi
Foto: Aalborg Håndbold
Foto: Aalborg Håndbold

De var så tæt på, og så snublede de på stregen.

Håndbold-favoritterne fra Aalborg var her til aften så tæt at cementere deres position som den nye stormagt i dansk herrehåndbold ved at vinde deres fjerde DM-titel de seneste fem år.

Men et vildt comeback af Bjerringbro-Silkeborg sendte sejren til hjemmeholdet på 30-29, efter Aalborg Håndbold havde ført med tre mål otte minutter før tid.

Aalborg Håndbold skulle bare bruge uafgjort for at have taget guldet, da man vandt den første kamp på hjemmebane i sidste uge.

Nu skal de to finalehold ud i en sidste afgørende tredje finalegyser på onsdag i næste uge.

Det bliver på hjemmebane på Jutlander Bank Arena i Gigantium, og der kommer maksimalt tryk på billetsalget.

Havde vundet første kamp

I 1. halvleg var Aalborg i lidt problemer, men alligevel fik man uafgjort med til pausen.

Lige inden pausen blev Aalborg hjulpet lidt på vej, da midtjydernes rutinerede stjerne, Nikolaj Øris Nielsen, fik direkte rødt kort, efter at have ramt Henrik Møllgaard direkte i ansigtet på et frikast efter tid.

Anden halvleg bølgede faktisk frem og tilbage. På et tidspunkt med otte minutter igen var Aalborg Håndbold foran med tre kasser, men lukkede så alligevel Bjerringbro-Silkeborg ind i kampen igen.

Faktisk nåede hjemmeholdet at føre 29-28 med et minut igen, men så scorede Buster Juul til 29-29, og flere troede, at det var nok til at hente guldmedaljerne.

Men et vanvittigt comeback af hjemmeholdet sikrede en 30-29 sejr.

Spiller Champions League-semifinale på lørdag

Nu skal Aalborg Håndbold skifte fokus inden den tredje DM-finale.

De er nemlig lykkedes med at kvalificere sig til Final 4 i Champions League, som spilles allerede denne weekend.

Aalborg Håndbold spiller semifinale mod netop Mikkel Hansen og deres tidligere stjerne, Henrik Toft Hansen, lørdag d. 12/6 og der er bronzekamp og finale dagen efter.

Semifinalen spilles kl 15.15, så det må vist betegnes som den perfekte optakt til Danmarks åbningskamp ved EM kl 18.

Del artikel

Andre læser også