Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt dansk mesterskab: Aalborg Håndbold hyldes på i dag

0D0A5215-1024x692
Foto: Mosgaard Foto

Aalborg får fredag den 5. juni endnu en gylden håndboldaften, når byens danske mestre bliver fejret på Gammeltorv.

Efter torsdagens sejr på 35-31 over Skanderborg AGF kan Aalborg Håndbold nu kalde sig danske mestre for tredje år i træk, og det skal markeres i hjertet af byen.

Borgmesteren tager imod

Fejringen finder sted klokken 17.30 på Gammeltorv, hvor Aalborg Kommune inviterer fans og øvrige borgere til at møde op og hylde holdet.

Her vil borgmester Lasse Frimand Jensen tage imod de nykårede mestre, inden festlighederne fortsætter på Aalborg Rådhus.

Mesterskabet blev sikret efter endnu en dramatisk finalekamp, hvor aalborgenserne måtte kæmpe hårdt for sejren på udebane i Aarhus.

Første halvleg var tæt, men Aalborg Håndbold gik til pause foran 19-18, blandt andet takket være stærkt målmandsspil fra Niklas Landin og en veloplagt Lukas Nilsson i angrebet.

Ro, rutine og kvalitet

Efter pausen fortsatte den intense duel, og med ni minutter tilbage var stillingen helt lige ved 29-29.

Men i kampens afgørende fase viste Aalborg Håndbold både ro, rutine og kvalitet.

Med flere vigtige redninger fra Landin og stærke afslutninger i den anden ende trak holdet fra og sikrede endnu et dansk mesterskab.

Fredagens fejring på Gammeltorv bliver dermed kulminationen på endnu en stor sæson i den hjemlige liga.

Efter arrangementet på torvet er der et lukket arrangement på rådhuset, hvor borgmesteren holder tale, og der serveres rådhustærte.

Selv om guldet nu er hjemme, er sæsonen dog ikke slut for Aalborg Håndbold.

Holdet har stadig blikket rettet mod Champions League, hvor næste store mål er EHF Final4 i Köln i weekenden den 13. og 14. juni.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.