Kæmpe triumf: Aalborg Håndbold henter pokalen hjem til Aalborg
Aalborg Håndbold er blandt de mest vindende danske håndklubber de seneste ti år på antal mesterskaber.
Derudover har de klaret sig godt i Champions League, men der er en enkelt turnering, som har været en slags forbandelse for byens bedste håndboldhold.
Den forbandelse blev brudt søndag eftermiddag, da Aalborg Håndbold for første gang i historien vandt pokalturneringen – også kaldet Santander Cup.
Det skete efter en dramatisk Final4 finalekamp i Boxen i Herning, hvor det blev til en snæver 28-27 sejr over Skanderborg.
Lørdag besejrede Aalborg Håndbold et stærkt BSV-mandskab i semifinalen, og i finalekampen var de lige så knivskarpe.
“Vi hungrer efter at vinde pokaltitlen,” sagde direktør Jan Larsen forud finalen.
Det blev dog lige spændende nok til sidst, da Skanderborg fik et kontraangreb i de allersidste sekunder, hvor de havde muligheden for at udligne.
Men heldigvis for Aalborg Håndbold, så brændte de den store chance, og så brød jublen løs.
Stærkest i de fleste dueller
Det kunne man tydeligt se kampen igennem, hvor Aalborg Håndbold var stærkest i de fleste dueller, og effektive i afslutningerne.
Hvis man kigger på Danmarksmesterskaber er Aalborg Håndbold blandt de mest vindende i dansk håndbold det seneste årti.
Derudover er det blevet til sejre i Super Cuppen og deltagelse i Champions League. Men én særlig titel mangler.
Aalborg Håndbold er i det hele taget i gang med en forrygende sæson, hvor de lige nu ligger på førstepladsen i ligaen, og nu er sæsonens første guld altså hentet hjem.
Aalborg Håndbold er nu sikret deltagelse EHF-cuppen, og vinder med finalesejren desuden en pengepræmie på 200.000 kr.
En anden stor præstation stod Aalborg Pirates for tidligere på søndagen, hvor de med en flot hjemmesejr på 4-1 over Herning Blue Fox kvalificerede sig til DM-semifinalen.
Seneste melding er, at Aalborg Håndbold-spillerne kommer til guldfest på Heidi’s Bier Bar i Gaden ca. kl. 23.00.
Dørene åbnes fra kl. 21.30.