Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild opbakning: Aalborg har landets mest populære håndboldarena

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto Foto: Henrik Hansen
Arkivfoto Foto: Henrik Hansen

Aalborg er bidt af sport, og her i byen kan vi heldigvis prale af at have mesterskaber i frisk erindring inden for både fodbold, ishockey og ikke mindst håndbold.

Aalborg Håndbold er den mest vindende herrehåndboldklubber i de sidste 10 år, og de tredobbelte danske mestre har også fået en rigtig god start på den nye sæson, hvor de efter otte kampe ligger med helt i toppen.

Suverænt flest tilskuere

Og det ikke kun på banen, at det går rigtig godt for Aalborg Håndbold.

Interessen er nemlig helt ekstraordinær i Gigantium i Jutlander Bank Arena, hvor der er plads til 5020 siddende tilskuere.

Ifølge tophaandbold.dk topper Aalborg Håndbold suverænt listen med flest hjemmetilskuere. Der har i snit været 3467 tilskuere til de første fire hjemmekampe og i alt 13867 har fundet vej til Jutlander Bank Arena.

Vild opbakning: Aalborg har landets mest populære håndboldarena
Glade spillere fejrer guldet

På andenpladsen over flest tilskuere, finder man rivalerne fra Skjern Håndbold. De har til sammenligning kun 2341 tilskuere i snit til deres hjemmekampe, og dermed har Aalborg Håndbold næsten 50 % flere tilskuere på hjemmebane end nummer to på listen.

Topbrag og masser af aktiviteter

De flotte tilskuertal er naturligvis noget, som glæder klubben.

”Det er klart, at vores gode start på sæsonen tiltrækker sig ekstra opmærksomhed, og vi har dog også oplevet tilfredsstillende tilskuertal i sæsonen indtil nu”, siger Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold.

En af sæsonens vigtigste hjemmekampe venter nu på lørdag den 20. oktober kl 16.10, hvor TTH Holstebro kommer til byen.

TTH Holstebro er kun et enkelt point efter Aalborg Håndbold, så der venter højst sandsynligt en både tæt og spændende topkamp i weekenden.

Vild opbakning: Aalborg har landets mest populære håndboldarena
Henrik Mølgaard er blandt andet vendt retur til Aalborg.
Foto: Aalborg Håndbold

”Lørdag i efterårsferien bliver helt vild for os. Der kommer vi forhåbentlig til at sætte sæsonrekord. TTH Holstebro, som vi kæmper mod i toppen, kommer på besøg, og vi forventer fulde huse og masser af gang i den.

Den dag har vi blandt andet opstillet et kæmpe legeland for børn og barnlige sjæle. Det bliver stort med hoppeborge, sumo-dragter, ansigtsmaling, gratis is til børnene og meget, meget mere. Vi glæder os,” slutter Jan Larsen.

Del artikel

Andre læser også