Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg Håndbold fejrer fødselsdag: Billetter til 8 kr. til hjemmekamp

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Aalborg Håndbold
Foto: Aalborg Håndbold

Aalborg Håndbold har udviklet sig til at være en af landets mest vindende håndboldklubber.

De har taget mesterskabet hjem til byen i både 2010, 2013 og senest i 2017.

I år ligger klubben også med med fremme, hvor det er sjovt, og de er i skrivende stund nummer tre i ligaen.

Aalborg Håndbold har snart 8 års fødselsdag, og det fejres 14. december med billetter til bare 8 kr.

“I forbindelse med vores kamp mod Ribe-Esbjerg HH fredag 14. december kl. 19.30 afholder vi en gigantisk fødselsdagsfest, hvor vi fejrer klubbens 8 års fødselsdag.

Den 01.01.2019 er det nøjagtig otte år siden, Aalborg Håndbold blev stiftet.

Det har vi valgt i år at fejre med et brag af en fest, når vi i december får besøg af Ribe-Esbjerg i årets sidste hjemmekamp,” skriver Aalborg Håndbold på deres hjemmeside.

Alle billetter vil blive solgt til 8 kr., og det gælder derfor om at sidde klar, når de i morgen, fredag 2. november kl. 10.00 skyder billetsalget i gang.

Du finder link til billetsalg her.

Aalborg Håndbold fejrer fødselsdag: Billetter til 8 kr. til hjemmekamp
Foto: Aalborg Håndbold

Kæmpe fest på hele kampdagen

Udover billlige billetter, vil der Inden kampen også være mulighed for at varme op til kampen i Carlsberg Caféen, hvor de kører tilbud på en fødselsdagsmenu.

Her bliver klubben også i “8”-kategorien, hvor en tre retter menu og en unik Aalborg Håndbold fantrøje koster 88 kr.

For børn op til 12 år vil det være muligt at medbringe sin julesok og få den fyldt op med godter. Julesokken skal blot afleveres mellem kl. 17.30 og 19.30, og den kan derefter afhentes igen i pausen af kampen.

Danmarks bedste håndboldarena

Det er ikke kun på banen, at det går rigtig godt for Aalborg Håndbold.

Interessen er nemlig helt ekstraordinær i Gigantium i Jutlander Bank Arena, hvor der er plads til 5020 siddende tilskuere.

Ifølge tophaandbold.dk topper Aalborg Håndbold suverænt listen med flest hjemmetilskuere. Der har i snit været 3467 tilskuere til de første fire hjemmekampe og i alt 13867 har fundet vej til Jutlander Bank Arena.

Det kan du læse mere om her.

Del artikel

Andre læser også