Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Håber på stor opbakning: Aalborg Futsal Klub er klar til historisk pokalfinale

221-_MG_8430-3-scaled
Foto: Mille Hou

Man skal jo ikke gnide salt i såret, men der går nok et par sæsoner, før vi ser pokaler af den fine slags i klubskabet hos AaB.

Men det betyder bestemt ikke, at der ikke spilles om gyldent metal i postnummer 9000.

For på lørdag bliver der for første gang afholdt pokalfinale i futsal, og her har Aalborg Futsal Klub formået at spille sig hele vejen til finalen – bl.a. ved at slå de lokale rivaler fra Hjørring Futsal Klub i semifinalen.

“Vi glæder os helt vildt, og vi håber naturligvis på stor opbakning fra aalborgenserne,” fortæller spiller og formand for Aalborg Futsal Klub, Simon Mathiesen, til MigogAalborg.

Pokalfinalen finder sted klokken 16.00 i Aalborg Stadionhal 1, hvor en billet koster 75 kr (Børn til og med 14 år er gratis).

Underdogs, der tror på sejren

Modstanderen er Albertslund IF Futsal, og det bliver på ingen måder en nem kamp for Aalborg Futsal Klub.

“De blev nummer to i grundspillet, og de har flere landsholdsspillere på holdet, så de er ret skrappe. Men i januar spillede vi lige op mod dem på hjemmebane, hvor vi tabte knebent 1-0. Så vi tror på det,” fortæller Simon.

Håber på stor opbakning: Aalborg Futsal Klub er klar til historisk pokalfinale
Foto: Mille Hou

Aalborg Futsal Klub blev nummer fire i grundspillet, og inden længe venter kvartfinalerne i slutspillet for Simon og co.

“Men der er ingen tvivl om, at pokalfinalen på lørdag bliver sæsonens helt store højdepunkt,” siger Simon

Hvad er futsal?

Futsal er en indendørs version af fodbold, spillet på en mindre bane med fem spillere på hvert hold (inkl. målmand).

Kendetegn:

  • Spilles på håndboldlignende bane
  • Mindre, tungere bold med lavt opspring
  • Hurtigt tempo og mange boldberøringer
  • Ingen bander – bolden skal holdes i spil

Futsal lægger vægt på teknik, hurtige kombinationer og tæt boldkontrol.

En publikumsvenlig sport

Futsal er virkelig på vej frem i Danmark, og Aalborg Futsal Klub mærker også en stigende interesse – især blandt de unge.

“Det er en virkelig publikumsvenlig sport, hvor der sjældent er 2 minutter, hvor spillet står stille. På få sekunder kan der ske noget. Publikum sidder helt tæt på banen, og atmosfæren og kulissen er noget helt særligt.

Håber på stor opbakning: Aalborg Futsal Klub er klar til historisk pokalfinale
Foto: Mille Hou

Når man først har oplevet én kamp, så vil man også gerne opleve nummer to.”

Pokalfinalen går i gang klokken 16.00 i Aalborg Stadionhal 1. Der er indgang i foyeren.

Der vil være ølboder i hallen, og cafeteriaet holder også åbent. Det er også muligt at købe en specialdesignet pokalfinale t-shirt.

Find billetinfo lige her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.