Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt tiltag: Et køligere IKEA giver aalborgenserne billigere varmeregning

Af Nathalia Hentze Nielsen

“Når du fremover besøger IKEA i Aalborg på jagt efter köttbullar og kanelbullar, kan vi garantere et dejligt, køligt varehus.”

Sådan skriver Aalborg Forsyning på Facebook om deres nye fjernkølingsanlæg, der er sat i drift hos møbelgiganten.

Udover et køligere varehus er der et andet særdeles interessant aspekt ved tiltaget set med aalborgensiske øjne. Når forsyningen leverer fjernkøling til varehuset, får de overskudsvarmen retur, som de kan udnytte i deres fjernvarmenet.

Den overskudsvarme kan årligt opvarme 480 huse eller seks varehuse a IKEA Aalborgs størrelse. Det lyder måske ikke af meget, men jo flere virksomheder, der indgår samarbejde med Aalborg Forsyning, jo mere overskudsvarme kan bruges af fjernvarmekunder i Aalborg.

Fjernkøleanlægget er ovenikøbet mere grønt, så IKEAS nye anlæg vil spare klimaet næsten 2.000 tons C02 de næste seks år.

Kun begyndelsen

Fjernkøling er et forholdsvist nyt forretningsområde, men interessen stiger, og derfor er energicentralen ved IKEA også forberedt til, at flere kunder i lokalområdet kan blive koblet på. Samtidig breder fjernkøling sig også andre steder i Aalborg.

Det skriver Aalborg Forsyning om tiltaget på deres hjemmeside.

Endnu en stor aktør, der også vil benytte sig af tilbuddet er Aalborgs nye supersygehus (når det engang står færdigt).

Her udvider forsyningen samarbejdet med Aalborg Portland, idet det kolde vand i Aalborg Portlands kridtsø bliver udnyttet til at levere køling til hospitalet.

Generelt forsøger Aalborg Forsyning af udbrede muligheden for salg af overskudsvarme eller muligheden for fjernkøling til flere virksomheder.

Læs mere om dette tiltag her.