Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sjov for alle aldre: Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum genåbner i vinterferien

Photo_6554041_DJI_441_jpg_9340780_0_202189112454_photo_original-1-1200x720-1

Vinterferien er lige om hjørnet for store og små, og ferien indbyder som altid til masser af sjove oplevelser med familie og venner.

Oplevelserne står i kø i vinterferie-ugerne på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum, der traditionen tro har åbent i både uge 7 og 8 (10. – 23. februar) fra klokken 10.00 – 16.00.

“Vinterferien markerer starten på den nye sæson for os, så vi er altid meget spændte på at få en masse glad børn, forældre og bedsteforældre ud i vores fantastiske rammer.

Der er masser at glæde sig til i år,” lover direktør for Aalborg Forsvars – og Garnisonsmuseum, Flemming Kent Vesterby Agerskov.

Et helt særligt sted i Aalborg

Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum er helt unikt i Danmark, da det er det eneste af sin slags, hvor der vises udstillinger fra alle grene af det danske totalforsvar.

Det hele bliver præsenteret på flotteste vis på i alt 10.000 kvadratmeter på Skydebanevej – kun en kort gåtur fra området omkring Vestre Fjordpark.

Men udover at opleve de fantastiske udstillinger, så er der flere gode grunde til at besøge museet i uge 7 og 8.

Sjov for alle aldre: Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum genåbner i vinterferien

Alle dage udstiller Trænregimentet på Aalborg Kaserne moderne logistikkøretøjer. Her kan du bl.a. opleve regimentets store forsyningskøretøjer samt en af regimentets nye Scania lastvogne.

Der vil også være en sjov skattejagt for børn i alle hverdage i uge 7 og 8, hvor de virkelig kan gå på opdagelse i museet og lære en masse undervejs.

“Der vil være en gratis kop kaffe til de voksne, som de kan varme sig på undervejs,” siger Flemming.

Sjov for alle aldre: Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum genåbner i vinterferien

Derfor skal du besøge museet

Udover de særlige aktiviteter i anledning af vinterferien, kan man fordybe sig i de omfattende temaudstillinger om 2. Verdenskrig, tyske flygtninge i Danmark efter 2. Verdenskrig og Den kolde Krig.

Det helt særlige ved museet er, at du træder direkte ind i historien, når du besøger museet, for tingene bliver udstillet i og omkring den kæmpehangar som tyskerne byggede i 1940 under besættelsen.

Sjov for alle aldre: Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum genåbner i vinterferien

Det rummer et sandt slaraffenland for både store og små; lige fra store jetfly, våben, motorcykler, kanoner, uniformer og særudstillinger, kan man udforske i de helt unikke rammer.

Museet er et helt åbent museum, så her er det tilladt at komme helt tæt på de spændende udstillinger. Børnene må eksempelvis godt kravle op i kampvognene, “prøve” geværerne og sidde på de gamle militære motorcykler.

OBS: Det anbefales at have varmt tøj på, hvis du har planer om et besøg.

Hvad: Vinterferie-aktiviteter på Aalborg Forsvars – og Garnisonsmuseum
Hvor:  Skydebanevej 22, 9000 Aalborg
Hvornår: Mandag den 10. februar til og med søndag 23. februar mellem kl. 10.00 og 16.00.

Entréen er 80 kr. for voksne og 40 kr. for børn.

Find mere info her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.