Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Perfekt ferieaktivitet: Kom på tur i historien hos Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Af Emil Kjær Jørgensen

Skolernes efterårsferie er lige om hjørnet, og normalt vælger en del familier at flygte væk fra det grå og triste vejr i hjemlandet for at få lidt sol og sommer sydpå.

Men omstændighederne i hele verden betyder, at mange af os holder ferie hjemme i gode gamle Danmark.

Det betyder, at vi kan få tanket en masse gode oplevelser ind på kontoen, og de køligere temperaturer gør det helt oplagt at trække indendøre for at besøge mange af de spændende museer, som vi har her i landet.

Her i Aalborg kan vi prale af at have nogle af landets bedste af slagsen inden for både kunst, kultur og historie.

Et godt bud på en efterårsferie-aktivitet er et (gen)besøg på Aalborg Forsvars – og Garnisonsmuseum, som vi her på redaktionen vil betegne som en decideret historisk perle i Aalborg.

“Efterårsferien symboliserer traditionen tro slutspurten inden museet lukkeperiode over vinteren.

Hvis man skal nå at opleve vores mange spændende udstillinger er det inden 31. oktober, at man skal tage mor, far, bedstemor eller bedstefar med på museum og komme helt tæt på de mange udstillede genstande fra Hæren, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Civilforsvaret, Beredskabet og Politiet,” forklarer Flemming Larsen, direktør for Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum.

Perfekt ferieaktivitet: Kom på tur i historien hos Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Masser af fede aktiviteter i vente

Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum er ganske unikt i Danmark, da det er det eneste af sin slags, hvor der vises udstillinger fra alle grene af det danske totalforsvar.

Det hele bliver præsenteret på flotteste vis på i alt 10.000 kvadratmeter på Skydebanevej – kun en kort gåtur fra området omkring Vestre Fjordpark.

Perfekt ferieaktivitet: Kom på tur i historien hos Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Det er svært ikke at blive begejstret, når man træder indenfor i den store originale flyhangar fra Anden Verdenskrig, hvor hovedudstillingen på museet holder til huse.

Perfekt ferieaktivitet: Kom på tur i historien hos Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Udover de faste udstillinger, sker der en masse andre sjove aktiviteter i næste uge.

“Vi får blandt andet besøg af Trænregimentet, som kommer og udstiller nogle af de nutidige, moderne logistikkøretøjer, som i dag indgår i hærens logistik,” siger Flemming Larsen.

Det kan eksempelvis være militære ambulancer og bjærgningskøretøjer.

Derudover kan du også se frem til, at Air Transport Wing fra Flyvestation Aalborg har etableret en lille udstilling om enhedens logistiske støtte til Forsvaret.

Perfekt ferieaktivitet: Kom på tur i historien hos Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Udover de helt særlige udstillinger, kan du naturligvis også stadig blive betaget af de mange andre køretøjer, der findes på museet.

Det vrimler med unikke militære køretøjer på de godt 10.000 kvadratmeter, hvor du finder alt fra motorcykler, jetfly og originale ambulancer fra de slesvigske krige.

I 2011 indviede man den nye hangar, hvor det også vrimler med alt fra de fineste røde brandbiler til pansrede køretøjer, som det danske forsvar har brugt i aktion igennem historien.

Perfekt ferieaktivitet: Kom på tur i historien hos Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Masser af tid til fordybelse

Udover de særlige ferie-aktiviteter, kan du også fordybe sig i de omfattende temaudstillinger om 2. Verdenskrig, tyske flygtninge i Danmark efter 2. Verdenskrig og Den kolde Krig.

Politihistorisk Forenings udstilling om “Politiets internering og deportation til koncentrationslejre i Tyskland 1944” returnerer også til museet og kan genses alle dage.

Perfekt ferieaktivitet: Kom på tur i historien hos Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum

Det anbefales at have varmt tøj på, hvis du har planer om et besøg.

Du finder Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum på Skydebanevej 22, 9000 Aalborg.

Museet har åbent alle dage fra 10.00 – 16.00 helt indtil 31. oktober.

Entré koster 70 kr. for voksne, mens børn kommer ind for 35 kr.

Du kan købe din billet online lige her

Del artikel

Andre læser også