Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På vej mod et rekordår: Aalborg-firmaet LAZZAWEB imponerer Googles hovedkontor

Af Michael Qureshi
LAZZAWEB-teamet samlet
LAZZAWEB-teamet samlet

Der er fuld fart over feltet hos LAZZAWEB, som i første halvdel af 2020 har øget omsætningen med mere end 50% sammenlignet med sidste år.

Når året er omme, forventer den aalborgensiske virksomhed at have solgt konsulentydelser inden for online markedsføring for over 12 mio. kroner.

Virksomheden kunne d. 8. juli fejre sin 5-års fødselsdag og sælger i dag konsulentydelser for over 1 mio. kr. om måneden – og forventer et rekordresultat i 2020.

“I starten af juli offentliggjorde vi fire nye fuldtidsansatte. Det betyder, at vi er gået fra at være 11 ved årsskiftet til, at vi nu tæller 20 mand på kontoret. Det er selvfølgelig noget vi er utrolig stolte over,” siger stifter af LAZZAWEB Patrik Lazzarotto til MigogAalborg.

Vokseværket gør, at LAZZAWEB nu er vokset ud af sine lokaler på Vestre Havnepromenade.

Udsigten over Limfjorden fordobles nu til to etager, da virksomheden netop har underskrevet en kontrakt på endnu en etage, hvilket betyder, at de nu får dobbelt så meget plads at boltre sig på.

Du vil derfor stadig kunne spotte det hvide og blå logo fra Limfjordsbroen fremover. 

På vej mod et rekordår: Aalborg-firmaet LAZZAWEB imponerer Googles hovedkontor
Stifter Patrik Lazzarotto Foto: Christine Luca Hornemann Nielsen, MigogAalborg

Fokus på produktet

Bureauet vækster på en stor efterspørgsel efter specialiserede kompetencer, hvor der fokuseres på kerneydelserne inden for Google-markedsføring.

Flere større aalborgensiske virksomheder har fået øjnene op for bureauet. Kundeporteføljen tæller i dag blandt andet lokale vækstkometer såsom LuksusBaby og Shaping New Tomorrow.

Kurs mod Googles hovedkontor i Dublin

Det er ikke kun nationalt, LAZZAWEB er blevet lagt mærke til. Bureauet er fornyligt blevet kontaktet af Googles europæiske hovedkontor i Dublin efter at have udmærket sig i branchen med deres kunders performance.

“Det er blevet til et samarbejde, der giver os større indsigt i Googles produkter, ligesom de har mulighed for at teste funktioner før alle andre. Google har et dedikeret team siddende, som bureauet har tæt kontakt til og mulighed for at sparre med,” forklarer Patrik Lazzarotto. 

Derfor går firmaturen næste år til Dublin, hvor LAZZAWEB er blevet inviteret indenfor på det europæiske hovedkontor.

Historien om Patrik Lazzorottos iværksætter-rejse er også ret speciel. Han startede virksomheden i gymnasiet, og i dag omsætter man altså så for 12 mio. kr. om året.

Nomineret til Aalborg Awards

LAZZAWEB er igen i år nomineret til prisen “Årets iværksætter” til AALBORG AWARDS, som dog grundet Covid-19 bliver uden det store awardshow.

Prisen uddeles senere på måneden, hvor man er oppe imod andre hurtigt voksende virksomheder i Aalborg Kommune. Sidste år vandt Shaping New Tomorrow prisen, og året forinden var det Saphe.

Priserne til Årets Restaurant, Årets Café med mere er dog allerede offentliggjort. Du kan se alle vinderne her.

Del artikel

Andre læser også