Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skøn gestus i hård Corona-tid: Aalborg-firma hjælper hjemløse og støtter restauranter

Af Michael Qureshi

2020 er i sandhed et hårdt år for rigtig mange.

I en tid hvor mange holder på pengene og kriser kradser i mange brancher, så oplever mange organisationer også, at de heller ikke modtager så meget støtte i velgørenhed.

Det går også ud over eksempelvis de hjemløse.

Det forsøger Aalborg-virksomheden Internet Zoo nu at gøre noget ved. Men de laver samtidig dobbelt-konfekt for mens de støtter de hjemløse, så støtter de samtidig også de trængte restauranter.

Årets store julefrokoster og selskaber er allerede røget i ordrebogen, så restauranterne bløder – især med de hårdere restriktioner i Nordjylland.

50 portioner om dagen i hele december

Allerede i april gjorde man det første gang med stor succes, hvor man sørgede for fantastisk mad til de hjemløse samtidig med at man støttede restauranter i lokalmiljøet.

Nu gentager man projektet – og man håber at både privatpersoner samt virksomheder vil bakke op om projektet.

“Vi ser det hvert år. Hjemløse der ligger pakket ind i soveposer midt på gaden, mens vi andre sidder i vores varme hjem og nyder julemaden.

Det må og skal vi gøre noget ved, hvis vi har muligheden for det,” siger Kim Bengtsen fra Internet Zoo.

Du kan læse mere og donere til projektet her

Der skal serveres min. 50 tallerkener hver dag i hele december, så de hjemløse altid har fyldte maver og et varmt sted at nyde dette.

Fordobler din donation

Internet Zoo giver 1 kr. for hver 1 kr. der doneres af privatpersoner, og opfordrer endnu engang virksomheder til at donere igennem projektet med mulighed for fradrag op til hele 16.600 kr.

Så donerer du en 50’er, så dobler Internet Zoo op således, at der doneres 100 kr.

Tanken er således at virksomheder såvel som private, kan støtte en eller flere lokale restauratører, som laver maden til de hjemløse, som udleveres hos Kirkens Korshær (eller lignende godkendte foreninger).

“Det er en opfordring til virksomheder i hele landet, at hjælpe hvor de kan hvis de kan. Det er et “kreativt” træk som tilgodeser alle involverede i en svære tid, og samtidig er det ikke mere end et greb i lommen for de fleste,” lyder det fra Kim Bengtsen.

Stor begejstring hos de hjemløse

Kim Bengtsen og Internet Zoo har derfor etableret et samarbejde med DailyNam (ejet af Restaurant Nam) om at levere mad dagligt, som resultatet af en indirekte donation til Kirkens Korshær.

Det gjorde DailyNam også sidst, og det skabte stor begejstring hos Kirkens Korshær.

“En kæmpe stor tak skal lyde til jer. Det har simpelthen været en genial måde at hjælpe på – to fluer med ét smæk. Maden har bragt stor fornøjelse for både brugere og personale, som har oplevet hverdagen nemmere i de uger, det har stået på.

De har kunne være mere sammen med brugerne og forsøge at dække det sociale behov, som de er kommet med. Brugerne har nydt maden og synes det har været lidt fint at få mad fra en restaurant. Maden har både båret præg af det asiatiske køkken og det danske køkken,” lyder det fra Lea Juhl, Kirkens Korshær i Aalborg.

Du kan læse mere og donere til projektet her

Del artikel

Andre læser også