Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-firma har gjort parkering lettere: I morgen kan de vinde stor pris

Af Michael Qureshi
Her ses Mads Peter Veiby og Bo Abrahamsen, mændene bag ParkPark, efter de vandt Entrepreneur Of The Year i Region Nordjylland
Her ses Mads Peter Veiby og Bo Abrahamsen, mændene bag ParkPark, efter de vandt Entrepreneur Of The Year i Region Nordjylland

Af Charlotte Mortensen

Der er drøn på iværksætter-livet i Aalborg og i resten af Nordjylland.

Flere og flere start-up virksomheder blomstrer frem i regionen. I slutningen af oktober modtog en af disse Aalborg start-ups en eftertragtet pris.

Parkeringsvirksomheden, ParkPark, er blevet kåret til Entrepreneur Of The Year for start-up virksomheder i region Nordjylland.

Entrepreneur Of The Year er en stor pris, der bliver uddelt af det anerkendte og internationale revision- og konsulentvirksomhed Ernst & Young.

I Danmark er prisen blevet uddelt siden 1997, bl.a. inden for start-ups, men også Innovation, Life Sciences m.fl.

Derfor var det et kæmpe klap på skulderen, at ParkPark hentede den fine pris her i efteråret.

Hos ParkPark er de meget glade for at have vundet:

”Det var ikke noget, vi havde regnet med, det var selvfølgelig fedt at få et skulderklap om at man gør det godt” siger Bo Abrahamsen, direktør og medstifter.

ParkPark var indstillet sidste år, men endte ikke med at blive nomineret. Men med dette års introduktion af regionskåringer, så fik ParkPark altså både en nominering og en sejr i hus.

Efter en udvælgelsesproces blev ParkPark nomineret sammen med to andre nordjyske virksomheder, hvor yderligere seks virksomheder i regionen var i betragtning.

Uddelingen skete til et stort event i Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor hver af de tre virksomheder havde tre minutter til at pitche deres virksomhed til en jury, der bestod af 250 erhvervsledere.

 

Bo Abrahamsen til Entrepreneur Of The Year prisuddelingen. Foto: ParkParks Facebook-side
Bo Abrahamsen til Entrepreneur Of The Year prisuddelingen. Foto: ParkParks Facebook-side

”Det er en meget fed måde at få lov til at pitche sin forretning. Tre minutter. Det er altså ikke ret lang tid” fortæller Bo.

Om hvorfor han tror, ParkPark løb med sejren, siger han:

”Vi var bare længere i vores livscyklus, end de andre var. Vi har ligesom bevist vores vækstpotentiale, og vi kan eksekvere vores strategi og sådan nogle ting”.

Bo giver stor ros til de andre to virksomheder og siger, at han tror, de har stor chance for at vinde prisen i fremtiden.

Som vinder i region Nordjylland skal ParkPark kæmpe imod vinderne i hver af de fire andre regioner om at vinde den landsdækkende kåring som Entrepreneur Of The Year i start-up kategorien.

Denne kåring foregår ved et stort show i Bella Centret i København torsdag d. 24. november, hvor blandt andet iværksætterne Christian Stadil og Tommy Ahlers, kendt fra DR’s Løvens Hule, skal være med til at udpege vinderen.

 


Med et klik på din smartphone skærm kan du med ParkPark’s app finde parkeringspladser tæt på dig og derefter tjekke ind og ud fra parkeringspladsen.

Alt betaling foregår digitalt via app’en, og den minder dig også på dine parkeringer, så du slipper for at overbetale og undgår trælse p-bøder.

”Vores vision er at gøre parkering nemmere, og derfor har vi udviklet det her landsdækkede abonnement, som gør, at man på tværs af udbydere kan parkere i hele landet med vores løsning.

Vi vil gerne automatisere så meget som muligt” fortæller direktøren for ParkPark, Bo Abrahamsen.

ParkPark blev startet i 2013 af Aalborg iværksætteren Mads Peter Veiby, stifter af M1 og SpilNu, sammen med Per Moesgaard fra Vejle og Bo Abrahamsen.

Om at have Mads med i virksomheden, siger Bo:

ParkPark
Bo Abrahamsen og Mads Peter Veiby

”Det var Mads der fik ideen til ParkPark i sin tid, og det er denne ide, jeg skal forsøge at gøre til virkelighed.”

De to har tidligere arbejdet sammen i virksomheden M1, som Mads startede. Bo overtog senere direktørstolen

”Han er selvfølgelig en stor inspiration for den måde, jeg gør tingene på, og han har jo lært mig mange ting gennem tiden. Han er super god at have med på sidelinjen til at sparre med og vende ideer med.

Og i forhold til Entrepeneur of the Year, så er det jo ekstra fedt, hvis vi kan vinde i år, fordi det er 10 år siden, Mads vandt den med M1, og det var lige før, jeg startede, så det kunne være rigtig fint” fortæller Bo.

Bo Abrahamsen pitcher ParkPark til prisuddelingen
Bo Abrahamsen pitcher ParkPark til prisuddelingen

ParkPark er godt repræsenteret i hele landet, hvor de i samarbejde med kommuner og private parkeringshuse tilbyder deres service til de danske billister i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

”Vi får mere end 150 nye brugere hver dag, så det er blevet til en del” beretter direktøren, og fortsætter:

”Vi er stort set med de steder, vi gerne vil være, men vi vil gerne lige lave de sidste aftaler med nogle af de store private udbydere”.

Ifølge Bo betyder prisen ikke så meget for deres virksomhed i forhold til at få nye kunder, men det er mere den anerkendelse, det har givet dem i erhvervslivet og vil give dem yderligere, hvis de vinder landskåringen.

”Og så betyder det mere i forhold til personalet og dagligdagen. Det er et skulderklap om, at vi gør det rigtig godt, og at vi har gjort det godt. Det giver et selvtillids boost, at vi skal bare klø på” fortæller han.

Den Aalborgensiske virksomhed har klare mål for fremtiden:

”Vi vil gerne være dominerende i Danmark, og så vil vi gerne i gang i udlandet. Vi er allerede i gang med at kigge på, hvilke markeder vi skal angribe først. Sverige og Holland står højt på listen”

Bo har altså store ambitioner med ParkPark, på trods af at det har krævet meget arbejde at få stablet ParkPark på benene, så er Bo klar på udfordringen.

Om deres chancer for at vinde landskåringen, siger Bo:

”Det ved jeg ikke. Det er jo nogle super fede virksomheder, der er indstillet fra de andre regioner, så det er et hårdt felt. Vi tager det, som det kommer, og vi er glade for at være med i finalen”.

Del artikel

Andre læser også