Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe nyhed: Aalborg får den første grønne flyrute i Danmark

Skaermbillede-2020-01-23-kl.-12.13.28-1200x720-1-1000x600-1

Passagerer, der flyver mellem Aalborg og København, kan fra 1. marts 2026 vælge at flyve så grønt, som det er muligt med de gældende regler.

Det er resultatet af, at regeringen, Enhedslisten og SF i 2023 indgik aftalen Grøn luftfart i Danmark, hvor der blev afsat penge til at lave en grøn indenrigsrute. 

Ruten har nu været i udbud, og det bliver Norwegian, der fra 1. marts 2026 vil flyve med grønt brændstof i tanken mellem Aalborg og København. 

Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Kan bane vejen for mere

“Vi har igennem hele processen arbejdet for, at den grønne indenrigsrute skulle blive så grøn som muligt og starte så hurtigt som muligt.  

Nu bliver to af Danmarks største lufthavne forbundet med en rute, hvor der bliver brugt så meget grønt flybrændstof som muligt på det enkelte fly.

Det kan forhåbentligt være med til at bane vejen for, at flere luftfartsselskaber vil benytte mere grønt flybrændstof i fremtiden,” siger transportminister Thomas Danielsen

Det er Trafikstyrelsen, der har afgjort, at Norwegians bud var det bedste ud fra de opstillede betingelser.  

Der kan gives støtte til og med 2027. Herefter vil der afholdes et nyt udbud gældende for årene til og med 2029 frem mod regeringens mål om, at hele indenrigsluftfarten skal være grøn i 2030.  

Fakta om det vindende bud

Prisen pr. fortrængt ton CO2 er ca. 8.700 kr.

Alle grønne flyvninger vil benytte mindst 40 pct. grønt brændstof.

Opstart af den grønne indenrigsrute forventes 1. marts 2026.

Ordningen varer frem til slutningen af 2027.

Ruten vil spare ca. 6.700 ton CO2 over støtteperioden.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.