Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg får japansk: Nyt sted åbner på mandag i midtbyen

Af Emil Kjær Jørgensen

I løbet af de seneste år har Aalborg virkelig rykket sig på madfronten, og i 2017 åbnede den ene succesfulde restaurant efter den anden.

Det ligner bestemt ikke, at 2018 bliver meget anderledes: Nytårsdag åbnede den anmelderroste The Burger Shack på Nytorv, og på mandag får byen endnu et spændende koncept, når Okaeri Cafe og Take Away åbner på Boulevarden 6.

Aalborg får japansk: Nyt sted åbner på mandag i midtbyen

Det er japanskfødte Mayu Kamiya, der står bag den helt nye café midt på Boulevarden.

“Rigtig mange danskere kender jo den klassiske sushi som Nigiri og Maki, men Japan er meget mere end det. Det vil jeg gerne vise aalborgenserne,” fortæller Mayu til MigogAalborg og fortsætter:

“Kartoffelsalat er eksempelvis så dansk som det overhovedet kan være. Men her på caféen vil jeg så præsentere danske kartofler på en japansk måde.”

Udover den japanske kartoffelsalat kan man se frem til spændende retter som Tun&Mayo i risboller, Kylling i teriyaki, Edamamebønner, sushi som man laver det i japanske hjem, misosupper, japansk slik og sodavand og meget mere.

Aalborg får japansk: Nyt sted åbner på mandag i midtbyen

Forelsket i Danmark

Mayu satser altså på et spændende mix af de to køkkener. Hun er født og opvokset i Japan, men da hun tog til København for at studere blev hun forelsket i Danmark og den danske kultur. Derfor flyttede hun for et år siden til Aalborg, hvor hun indtil nu har undervist i japansk på FOF.

Udover at blive mæt i en masse spændende mad, vil Mayu også gerne give sine gæster mere med hjem:

“Det skal være en oplevelse af spise på min café og inden længe vil jeg også planlægge forskellige workshops, hvor man kan lære alt fra at lave sushi, te på den japanske måde, foredrag og meget, meget mere.”

Aalborg får japansk: Nyt sted åbner på mandag i midtbyen

MigogAalborg havde fornøjelsen af at blive inviteret til en hyggelig reception i den hyggelige og intime café på Boulevarden, inden den officielt åbner på mandag.

Det er tydeligt, at Mayu gør meget ud af den autentiske oplevelse, og hun var selv iklædt den klassiske japanske Kimono.

Mens vi fik præsenteret de lækre retter, kom der små anekdoter fra den japanske kultur, og passionen for at lære danskerne om Japan er tydelig.

Okaeri betyder “velkommen hjem”, og da vi efter et par timer i hyggeligt selskab igen trådte ud på den travle Boulevarden, følte vi virkelig, at vi havde været på en smuttur til Japan.

Vi glæder os til at se meget mere til Okaeri og Mayu.

Aalborg får japansk: Nyt sted åbner på mandag i midtbyen

Del artikel

Andre læser også