Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny undersøgelse: Aalborg er Danmarks tredjebedste studieby

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto / Foto: AAU
Arkivfoto / Foto: AAU

I 2021 og 2022 blev Aalborg kåret som Danmarks andenbedste studieby af studentum.dk.

Nu er 2023-opgørelsen klar, og i år må vi “nøjes” med en tredjeplads på listen. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af studentum.dk.

Selvom Aalborg er rykket et skridt ned på listen, så slår vi stadig Odense, som er den studieby vi bedst kan sammenlignes med.

De studerende vælger

Siden 2019 har Aalborg holdt sig i Top 3, når Studentum.dk har kåret Årets Studieby, og i år gør byen det igen – i år ender Aalborg nemlig som den 3. bedste studieby i Danmark.

Hos studentum.dk spørger de årligt de studerende, hvad de prioriterer højest, når de skal vælge studieby.

Her kommer parametre som karrieremuligheder, fagligheden på uddannelsen og transportmuligheder ind som de tre vigtigste ting de unge vælger by ud fra. Tre parametre som Aalborg er særdeles stærke indenfor.

Undersøgelsen bag Årets Studieby 2023, viser at Aalborg udmærker sig på parametre som byliv og kultur, sport og fritid – parametre, der er særligt vigtige for de studerende når forelæsningerne og studiejobbet er klaret.

Studiebyen Aalborg er nemlig en af de få byer, som både har byliv og karriere samtidig med at de unge også kan forfølge deres fritidsinteresser.

Som prikken over i’et placerer Aalborg sig på intet mindre end en andenplads i parameteret transport og derfor vil du hurtigt og nemt kunne komme fra A-B. Det betyder også, at Aalborg klarer sig bedre end sin top-3 konkurrent København.

Nye toner fra de unge

De nyeste tal fra Årets Studieby 2023 viser, at de unge i år har lagt særligt vægt på muligheden for transport rundt i byen. Det er altså vigtigt for dem at kunne komme rundt, og i år har dette parameter overhalet både karrieremuligheder og faglighed, som de sidste 4 år ellers har været i toppen, når de unge skulle vælge.

De 714 respondenter har primært været i aldersgruppen 18-25 år, hvilket er en yngre målgruppe end tidligere år.

“Hos studentum.dk er vi rigtig glade for, at vi for femte år i træk har mulighed for at kåre Årets Studieby. Formålet har fra starten været at hjælpe de unge i deres uddannelsesrejse og i valget af kommende studieby.

Vi står med en gruppe unge, der har oplevet lock-down under slutningen af deres folkeskole eller imens de er gået på deres gymnasiale uddannelse. Hos studentum.dk følger vi de uddannelsessøgende tæt, og det er rigtig spændende at se, hvordan unges prioriteter rykker sig år for år,” fortæller Communications Manager ved Keystone Education Group Danmark; Tine Dührr.

Her er Danmarks 10 bedste studiebyer i 2023

Forud for kåringen har studentum.dk adspurgt unge over hele landet, når det kommer til valget af kommende studieby. Det har resulteret i otte parametre, som studiebyerne er blevet bedømt ud fra: gode transportmuligheder, faglighed, gode karrieremuligheder, studiejobs, kultur-, sports- og fritidsaktiviteter, billig bolig, byliv samt følelsen af tryghed.

Her er listen over Danmarks top 10 bedste studiebyer 2023.

1. Aarhus
2. København

3. Aalborg
4. Odense
5. Svendborg

6. Esbjerg
7. Vejle
8. Viborg
9. Sønderborg
10. Herning

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien