Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt vildt: Aalborg rangeres blandt de bedste mindre byer i verden

Af Michael Qureshi

Udlandet har så sandelig forelsket sig i Aalborg.

Vi har de seneste år været kåret til den lykkeligste by i Europa.

Selveste New York Times rangerede Nordens Paris på en femteplads over steder, man SKULLE besøge i 2019.

Sidste år rangerede det meget anerkendte magasin Monocle med fokus på livsstil og kultur Aalborg som den 20. bedste mindre by i hele verden på en Top 25 liste.

Nu er deres 2021 liste udkommet, og den sender Aalborg direkte i Top 10. På den helt nye friske liste rangeres Aalborg som nummer 9 foran byer som Bergen (Norge), Eindhoven (Holland) og Bergamo (Italien).

De kalder det selv Small City-index, som rangerer verdens bedste mindre byer. Portugisiske Porto er på førstepladsen med belgiske Leuven som nummer 2 og Itoshima i Japan som nummer tre.

Det er byer med færre end 2 mio. indbyggere. Porto har eksempelvis 1,3 mio. indbyggere.

Læs også: Aalborgs største sushi-festival fortsætter: Få 24 stk. for 115 kr.

Utzon Center og Kunsten fremhæves

I Monocle har man blandt andet Utzon Center og Kunsten som must-visit sted i Aalborg.

“Utzon Center som hylder værkerne fra en af Danmarks mest berømte arkitekter sammen med Alvar Alto-designet Kunsten Museum er blot to af byens stærke kulturelle tilbud,” skriver Monocle.

Direktør for Kunsten og tidligere Utzon Center Lasse Andersson fremhæver stolt Monocle’s rangering af Aalborg.  at man atter fremhæves som det også var tilfældet med New York Times-listen.

“Så stolt over, at Kunsten Museum of Modern Art Aalborg og Utzon Center igen er blandt de centrale grunde til at Aalborg går fra 20 plads til 9 plads. Top ti i verden.

Vi skal være stolte af at Aalborg er en af de mest interessante små byer i verden. Det er vigtigt i den verden vi lever i,” lyder det fra Lasse Andersson.

Du kan se Monocle’s liste her

Del artikel

Andre læser også