Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-drenge lover megafest: Internationale DJ-stjerner kommer til byen

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: www.rafaelzajac.com
Foto: www.rafaelzajac.com

Aalborg Festivals er i fuld gang og fra 25-26. august løber musikfestivalen Metropol af stablen. Det bliver to dage med knald på, hvor Aalborg vil syde og boble af fest og farver på forskellige steder i byen.

Ingen Metropol Festival uden et stort netværk af frivillige ildsjæle, og det er netop en af dem vi har sat i stævne til en snak om, hvad vi kan forvente af Metropol Festival i år.

Kim Kornum er booker ved Metropol Festival. Derudover var han med til at starte den frivillige forening Frekvens tilbage i 2013. De står i år for et brag af en fest på Studenterhuset fredag d. 25. august.

Aalborg-drenge lover megafest: Internationale DJ-stjerner kommer til byen
Foto: www.rafaelzajac.com

Kim Kornum har rejst i hele verden for at finde inspiration, og det har blandt andet vist ham, at det ikke kun er musikken, der betyder noget til en koncert:

”Når folk står klokken 4 om natten, skal de have en god oplevelse, lige meget om de kender kunstnerne eller ej. Det er helhedsoplevelsen der er vigtig – lyden, lyset, det visuelle. Det hele skal gå op i en højere enhed.”

Et opslag delt af Frekvens Aalborg (@frkvns) den

Og der bliver virkelig gået op i detaljerne fredag aften, hvor Kim Kornum garanterer en anderledes koncertoplevelse:

”I år bliver spillestedet lidt som en kirke. Forestil dig, at du står i Budolfi Kirke og har en fest. Vi kommer til at lave noget tematisk, der hænger sammen med byen og bygge scenen op som noget ’religiøst’ – scenen er vores kirke, musikken er vores religion, så det synes vi hænger rigtig fint sammen. Det er her vi har det godt, og det vil vi gerne vise publikum.”

Temaerne er altid gennemførte, når Frekvens laver events i Aalborg:

”Sidste år kom en fra publikum hen og sagde ’Hold da kæft, ligger der sådan et fedt lokale herinde?’ Han var fuldstændig uvidende om at han befandt sig i Studenterhusets koncertlokale, der altid har været der.” fortæller Kim Kornum.

Til at akkompagnere temaet er det lykkes Frekvens at booke to kæmpe navne:

Den polske duo Catz ’n Dogz har adskillige gange været blandt de 100 bedste DJ’s, ifølge det anerkendte musikmagasin Resident Advisor. Kim Kornum kalder det et af de største navne som Aalborg har haft i lang tid:

Aalborg-drenge lover megafest: Internationale DJ-stjerner kommer til byen
Den verdensberømte duo Catz ‘n Dogz

”De spiller blandt andet på Watergate i Berlin og på Ibiza og har selv skabt et af de store pladelabels, Pets Recordings, inden for elektronisk musik. Det er DJ’s på et højt internationalt niveau”.

Derudover kommer danske WhoMadeWho, som de fleste nok kender som et band. Fredag aften tager de dog også pladerne i hånden og agerer DJ’s.

Kim Kornum har selv oplevet dem i Amsterdam og garanterer en fest, hvor der både er fokus på DJ-kundskaberne samt live vokal, som man kender det fra deres normale koncerter.

Aalborg-drenge lover megafest: Internationale DJ-stjerner kommer til byen

Frekvens er kommet for at blive

Frekvens har siden stiftelsen i 2013 arrangeret flere store arrangementer i Aalborg.

”Filosofien i foreningen er, at vi er ildsjæle, der bruger tid og energi på at sprede budskabet om elektronisk musik, som der normalt ikke er så stor fokus på i en by som Aalborg.” fortæller Kim Kornum.

Det hele startede i 2013 med Frekvens Festival og siden dengang har Frekvens stået for flere årlige klubaftener, hvor de har lokket store elektroniske navne til byen. I februar lokkede de eksempelvis NOIR til byen, hvor der næsten var fuldt hus i Studenterhuset.

Kim Kornum beskriver Frekvens som den perfekte blanding af DJ’s og nørder inden for teknik, lyd og lys:

”Det er klart vores styrke, at vi har samlet de bedste fra landsdelen. Vi har egen lyd og lys med og kun det bedste er godt nok. Vores lysmand har eksempelvis lige stået for lysshow på Skanderborg Festival.”

Aalborg-drenge lover megafest: Internationale DJ-stjerner kommer til byenFredag aften er der er plads til omkring 500 mennesker i Studenterhuset og billetprisen er helt nede i 110 kr.

”Vi har sat prisen, så alle kan være med. Vi vil gerne have så mange som muligt ind og opleve det her og få øjnene op for, at Aalborg kan favne flere forskellige musikgenrer.” afslutter Kim Kornum.

Metropol Festivals byder på mange andre events i løbet af de to dage. Du kan blandt andet se frem til to kæmpe gadefester på henholdsvis Louise Plads og Danmarksgade. Du kan se det fulde program her.

Del artikel

Andre læser også