Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Comedy fra 39 kr.: Aalborg Comedy Club klar med stort sæsonprogram

Af Emil Kjær Jørgensen

Vidste du, at Aalborg har sin helt egen comedyklub?

Navnet er Aalborg Comedy Club, og her kan man uge efter uge glæde sig til shows fra både kommende stjerneskud og veletablerede navne på den danske comedyscene.

Aalborg Comedy Club i Maren Turis Gade er nu klar med en helt ny sæson, og der er nok at glæde sig til.

Det hele starter på torsdag den 8. august med Open Mic, hvor ingen ringere end Nicolaj Lange som vært. Der kommer udover værten 6-9 stærke komikere, som tester materiale og tryller for publikum.

Til Open Mic koster billetter kun 39 kr.

Open Mic kommer som en perlerække på en snor i løbet af året, hvor forskellige komikere skiftes til at være værter.

Store navne kigger forbi

De populære klubaftener er også tilbage, og her kan vi bl.a. opleve Daniel Lil og Rune Klan på slap line den 9. og 10. september.

Senere på året er der klubaftener med store navne som Thomas Hartmann, Martin Nørgaard, Anders Fjelsted – og mange flere.

Efterårsprogrammet byder også på soloshows med bl.a. Brian Mørk, Niels Nielsen, Lasse Kvist og Nicolaj Mogensen.

Du kan finde hele programmet her.

Del artikel

Andre læser også