Har taget Aarhus med storm: Café har fået luksuriøs gelato-is
Skal du have udsøgt brød, kage eller kaffe, så er der ingen tvivl om, at et besøg på Penny Lane er en rigtig god idé.
Men nu udvider Penny Lane paletten med endnu en fristelse – der passer helt perfekt til sommervarmen.
Penny Lane har netop fået udsøgt gelato-is fra Mammis Gelato på menuen.
“Vi har før serveret softice, og jeg havde ellers sagt, at jeg aldrig skulle have is igen, men så fik jeg kontakt med det her lille ismejeri i Aarhus, som laver noget helt fantastisk is, der har taget Aarhus med storm.
Da jeg blev tilbudt at blive eneforhandler af isen her i Aalborg, så slog jeg til,” fortæller indehaver af Penny Lane, Jonas Nikolai Hütscher Hejlesen, til MigogAalborg.
Det her kan du købe
Mammis Gelato er en familiedrevet gelato-virksomhed, der laver fantastisk is i hjertet af Århus, og nu er det altså endelig tid til, at Nordens Paris får lov at smage herlighederne.
Penny Lane kommer både til at servere deres is-pinde (varianter med bl.a. Valrhona-chokolade, ren lakrids, salt-karamel og hindbær-sorbet), luksus is-kager og isbægre med bl.a. cookie karamel og citron-tærte gelato.
Derudover sælger de også de geniale is-tapas, hvor du får små is-anretninger, der passer perfekt som en lille hapser i sommervarmen.
Ispindene koster 42 kr. pr. stk, is-kager koster 55 kr., et isbæger 45 kr., mens is-tapas koster 55 kr. for 3. stk (eller 10 stk for 189 kr.).
MigogAalborg har naturligvis lige test-smagt lidt af udvalget. Vi har efterhånden tygget os igennem mange slags is her i byen, men de her is må du simpelthen ikke snyde dig selv for.
Det er is, som is bør smage.
Du kan smage, at der er kælet for smaget, og chokoladen har bare det helt rigtige knæk.
“Det hele er nemt lige at tage med på farten, men er naturligvis også mere end velkommen til at nyde det her i caféen”, siger Jonas.
Penny Lane serverer is fra Mammis Gelato hele sommeren.


