Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vind nye bøger og slik: Aalborg-café introducerer ‘Bogbanko’

Af Nathalia Hentze Nielsen

Hvem elsker ikke banko?

Vi ved hvert fald, at vi er kæmpe fans af det sjove selskabsspil – mest af alt, fordi der er præmier involveret.

Café Ordgeist har også set fidusen i spillet og afholder nu deres første “Bogbanko” arrangement onsdag den 17. januar kl. 19.00-21.00.

Titlen antyder, at der er bøger involveret, og det er netop helt nye bøger, du kan vinde, hvis du får en række eller fuld plade.

“I stedet for halve grise og frosne ænder kan du vinde masser af nye bøger fra vores boghandel, ligesom der er mange forskellige sidegevinster med øl fra Nibe Bryghus, sodavand, slik og andet godt,” skriver caféen og boghandlen på Facebook.

Begrænsede pladser

Du betaler 150 kroner for entré og med i prisen får du banko-plader og valget mellem en specialkaffe, te, øl fra Nibe Bryghus eller en sodavand.

Bliver du sulten undervejs, har du mulighed for at købe mad fra caféen.

Der er begrænsede pladser, så skal du bare med, er det med at sikre sig en billet hurtigst muligt.

Køb en billet til Bogbanko her.

Hvad: Bogbanko
Hvor: Café Ordgeist, Skipper Clements Gade 1, 9000 Aalborg
Hvornår: Onsdag den 17. januar, kl. 19.00-21.00

Del artikel

Andre læser også