Fantastisk historie: Ny bydel skyder op i tidligere jernalderlandsby
Aalborg er en by i evig forandring, og når skovlen rammer jorden for at udbygge endnu et stykke land, sker det sommetider, at der gemmer sig forhistoriske skatte i mulden.
Det er tilfældet i Tranders Høje i det sydøstlige Aalborg, hvor en forundersøgelse i 2017 klart viste, at der var arkæologiske fund i området – og af en betydelig størrelse.
I jorden dukkede det ene jernalderfund efter det andet op, og i en periode på over to år er der fundet over 50.000 genstande samt mange grave.
Genstandene og knoglerne stammer fra oldtidsmennesker, der boede på en stor boplads i området fra slutningen af den yngre bronzealder til den yngre germanske jernalder. I årstal er det fra omkring 700 f.Kr. til 650 e.Kr.
A. Enggaard valgte at få udgravet de mange fortidsminder for at gøre plads til den 7,6 hektar nye, moderne bydel de havde på tegnebrættet.
Resultatet er “Aalborgs nye, grønne jernalderhistoriske bydel”, som entreprenøren har navngivet projektet.
Flere større landsbyer i området
At der er så stor en mængde genstande – især dyreknogler – som er så ekstremt velbevarede, er helt unikt for Aalborg, fortæller Lars Egholm Nielsen, der er museumsinspektør og arkæolog hos Nordjyske Museer.
“Denne type landsby er særlig for det sydøstlige Aalborg. Vi har fundet fire større landsbyer af denne type ved supersygehuset, Nørre Tranders, Gigantium og selvfølgelig Tranders Høje.
Tranders Høje har været et temmelig omfattende projekt. Vi har udgravet omkring 400 huse, der har eksisteret i løbet af en 1300 år lang periode,” forklarer han.
Årsagen til at landsbyerne er så velbevarede, finder vi i den unikke sammensætning af jordbunden i Aalborg, der er enormt kridtholdig, og derfor har bevaret genstandene for eftertiden.
En fantastisk historie
Som Lars forklarer, er det bygherres ansvar at betale for udgravningen ifølge den danske museumslov, men ikke alle bygherrer er lige begejstrede for den opgave – og de økonomiske forpligtelser.
Da millionregningen faldt på A. Enggaards bord, valgte de imidlertid at se værdien af fundet, og den kulturarv det unægtelig er.
“Vi valgte ret tidligt i forløbet at sige, at de her fund fra jernalderen måtte, vi bygge videre på. Det er en helt fantastisk historie.
Derfor er området i Tranders Høje udviklet som en helt almindelig bydel i den forstand, at der er boliger til udlejning, men området er bygget op i fusion med historien om fundene fra jernalderen,” fortæller Camilla Juul Sørensen, der som byudvikler hos A. Enggaard har været ansvarlig for udviklingen bystrategien og samarbejdet med Nordjyske Museer.
Den fusion kommer meget tydeligt til syne i arkitekturen og hele historiefortællingen for bydelen.
Planen er, at ni store skilte med information om de forskellige fund opsættes rundt om i Tranders Høje, og historien skal også gå igen i bygningerne.
“Arkæologerne har lavet en farveskala til os, der viser hvordan man lavede farver i jernalderen, og vi har fået en indretningsarkitekt til at bygge videre på skalaen, så den kan bruges i blandt andet opgangene,” siger Camilla og tilføjer, at et stort fælleshus vil blive omdrejningspunktet.
“Vi planlægger, at fælleshuset står færdigt i 2024, og her er håbet, at man vil kunne se nogle af fundene i glasmontre i gulvet.”
Fælleshuset kommer til at hedde “Stormandsgården”, hvilket også er et nik til jernalderen, da arkæologerne fandt en stormandsgård i udgravningen.
Om Stormandsgården:
Bebyggelsens yngste og største hus er en stormandsgård beliggende på det højeste sted – monumentalt placeret med storslået
udsigt over ådalen.
Gårdens hovedhus er 32 meter langt og 5,5 meter bredt. I den østlige fjerdedel af huset har et brolagt område
fungeret som stald.
I normale huse fra perioden er omtrent halvdelen af huset indrettet som stald, men her har der måske været
behov for et større beboelsesrum for husets stormand.
(Kilde: Sdr. Tranders III. Bopladskompleks fra jernalderen gennem 1300 år. Af Lars Egholm Nielsen)
Historie skaber liv og værdi for beboere
Selvom det ikke altid er lige rosenrødt for arkæologer og bygherrer at samarbejde, bruger Lars ordet “fantastisk” om samarbejdet med Enggaard. Faktisk så fantastisk at de laver en case ud af det til fremtidige bygherrer.
“Det er en super spændende tanke at bruge arkæologiske fund til markedsføring og design af et boligområde. Jeg ville ønske at flere bygherrer gjorde det.
Normalt opbevares fundene på museer i form af data og udstillingsgenstande, men det er fedt, at det også bliver formidlet i form af skilte på stedet, hvor det blev udgravet.
Jeg tror på, at det kan skabe noget liv og værdi for de fremtidige beboere,” siger Lars.
Camilla istemmer, at det har været et rigtigt godt samarbejde, og at to parter er “gået ind i projektet med liv og sjæl.”
“Vi giver den fuld smæk på jernalderen,” siger hun med et smil.
De første 95 boliger (etape 1) står klar til indflytning den 1. juli 2023, mens etape 2, 3 og 4 vil stå færdigt engang i 2024.
