Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stort scoop: Aalborg-brand udvalgt til international skønhedskonkurrence

Screenshot
Screenshot

Du har sikkert hørt om Miss USA og Miss Universe, men der findes faktisk også en europæisk pendant.

Miss Europe Continental er navnet på skønhedskonkurrencen, hvor kvinder fra Europa og resten af verden konkurrerer om den eftertragtede krone.

Der er alt, hvad du kender fra skønhedskonkurrencer: Smukke kvinder, aftenkjoler, glimmer, glamour – og selvfølgelig badetøj. 

Og i år er det intet mindre end et aalborgensisk badetøjsbrand, der er udvalgt til catwalken. Det fortæller Wiild Swimwear, som mærket hedder, i en pressemeddelelse.

Badetøj til alle slags kvindekroppe

Wiild Swimwear er startet af søskendeparret Camilla Glenvad Jensen og Mikkel Jensen i 2024.

Drømmen er at designe badetøj i høj kvalitet, som kvinder faktisk føler sig komfortable i.

”Jeg har prøvet så mange forskellige slags badetøj over årene, og jeg var virkelig træt af, jeg ikke kunne finde noget, som sad godt. Jeg tror mange kvinder deler min frustration og har måske endda følt at deres kroppe var forkerte.

Derfor besluttede jeg mig for at starte mit eget mærke, hvor fokus er på lækkert badetøj der passer til forskellige kvindekroppe,” fortæller Camilla og tilføjer:

”Og som sidder behageligt!” 

Et år er gået siden hende og broren lancerede deres første kollektion, og det har fået positiv respons fra kvinder i hele landet.

Nu er de klar til at træde udenfor de danske grænser, når deres bikinier skal sidde på kroppene af 20 finalister til Miss Europe Continental november 2025 i Napoli.

Stort scoop: Aalborg-brand udvalgt til international skønhedskonkurrence

”Det er vildt fedt,” siger Camilla begejstret. 

”Arrangørerne havde fundet os på Instagram og rakte ud, fordi de både kunne lide designet samt de tanker og værdier, vi har lagt i brandet.”

Store drømme for brandet

Showet finder sted i Italien, men det vil også blive streamet på Amazon Prime, hvor et endnu større publikum venter.

Ovenikøbet får de eksponering på Miss Europe Continentals Instagram, hvor de 1,2 millioner følgere også vil introduceres for det dansk designede badetøj.

Den store eksponering af deres indtil videre lille iværksættereventyr giver da også en lille smule sved på panden for søskendeparret.

”Det er en stor mulighed for os. Vi er både spændte og nervøse for, hvordan resten af Europa kommer til at tage imod det,” forklarer Mikkel.

Uanset om det bliver gennembruddet for Wiild Swimwear eller ”bare” en fed oplevelse i det italienske, er Camilla og Mikkel stålsatte på at arbejde videre med drømmen.

Stort scoop: Aalborg-brand udvalgt til international skønhedskonkurrence
Screenshot

”Vi håber, at vi kan blive et alternativ til de store brands, og at vi kan give en masse kvinder muligheden for trygt at gå på stranden eller i vandet uden de skal bekymre sig om bikinien bliver siddende,” siger Camilla og tilføjer med et smil:

”Og så håber jeg også, at min bror og jeg kan få lov til at arbejde endnu mere sammen.”

Du kan se badetøjet her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.