Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Klar til børnekarneval?: Her er dagens program

Af Emil Kjær Jørgensen

Festlig parade, Onkel Reje Show, ansigtsmaling, MGP-stjerner, hoppeborge, gadeteater, fællesdans, Motor Mille – og FANTASTISK vejr.

For første gang siden 1985 står Aalborg Børnekarneval nu på egne ben, og der er for alvor skruet op for ambitionerne, når det hele løber af stablen senere i dag

Herlighederne starter på Honnørkajen klokken 10.00 med paradestart, hvor selveste karnevalsprinsen Onkel Reje skyder det hele i gang.

Paraden går igennem hele byen, hvor alle børn og voksne er velkomne til at deltage helt gratis.

Et slaraffenland for alle aldre

Fra kl. 10.00 er Kildeparken åben – og helt frem til klokken 16.00 vrimler det med aktiviteter, madboder, musik og dans.

Ambitionen er at samle over 10.000 mennesker til en kæmpe familiefest, hvor der er noget for alle aldre.

De mindste i familien kan bl.a. se frem til hoppeborg-forestilling, hoppedyr og tumleleg. Børnene kan også komme ud og sejle i gummibåd i søen inde midt i Kildeparken – og imens nyde synet af de internationale karnevalsgrupper, som skaber en fed kulisse inde i parken.

Klar til børnekarneval?: Her er dagens program

I parken er der sjove workshops hele dagen, som b.l.a. tæller ansigtmaling, dans og musik.

Børnene kan deltage i en helt særlig danseforestilling på en hoppeborg. Her inviteres man til at opleve, hvordan bevægelse påvirker vores humør, sind og velbefindende.

“Når først entréen er betalt, er der fri leg i Kildeparken med sjove shows, festlig stemning, uventede oplevelser og masser af sjov,” lover Jeanett.

En billet til Kildeparken inklusiv shows med Onkel Reje, MGP-stjernerne og Motor Mille koster 100 kr. + gebyr (Paraden gennem byen er helt gratis).

WORKSHOPS I KILDEPARKEN

10:30 Trommeoptog hos Musikkonservatoriet

11.30 Dans samba med Poco Loco

12.00 Trommeoptog og workshop hos Musikkonservatoriet

13.00-16:00 Lær afrikansk dans hos Touch of Africa

13.00 Trommeoptog og workshop hos Musikkonservatoriet

14.00 Dans samba med Poco Loco

15.15 Trommeoptog og workshop hos Musikkonservatoriet

Hele dagen: Løbende workshop hos Kunsten, Skagen Kunstmuseum og Aalborg Cirkus Klub

STJERNESCENEN

11:30 Det Flyvende Kuffertcirkus byder velkommen samt kåring af årets Karnevalsprins

11:40 Onkel Reje show

12:45 Årets Karnevalsdans med Birgitte Bisgaard

13:00 House of Dance danseshow

13:15 Move Dansestudie danseshow

13:45 Motor Mille

14:45 MGP 2024


FORESTILLINGER

11.15 Hoppeborgsforestilling hos Up and Down

12.00 Show hos Aalborg Cirkus Klub

12.30 Køn i Krop danseforestilling, Under Sejlet

13.25 Mød Dunkelfolket, Under Sejlet

13.45 Gadeteater “Den Gale Opfinder” med Kolo-Britt, Under Sejlet

14.00 Show hos Aalborg Cirkus Klub

14.15 Hoppeborgsforestilling hosUp and Down

15.10 Køn i Krop danseforestilling, Under Sejlet

Hele dagen: Forestilling hos Det Hem’ligeTeater ca. hvert kvarter, Show hos Aalborg Kemishow hver hele time, Internationale livegrupper, dercirkulerer i parken

Det hele får et løft

Udover sjove shows med børnenes favoritter vil man kunne opleve kunst og kultur fra hele Nordjylland side om side med ansigtsmaling og hoppeborge.

Foreningen Aalborg Karneval har blandt andet etableret et samarbejde med Skagen Kunstmuseer, som vil være til stede i Kildeparken og lave aktiviteter for børnene, international hoppeborgsforestilling ligesom både Aalborg Zoo, Kunsten og Gazart med forestillingen Køn i Krop vil være der.

“Vi har en kæmpe scene midt i byen – den skal vi ikke fylde alene. Vi vil invitere andre kunst- og kulturinstitutioner ind. Det er vigtigt, at vi ikke blot bliver en unik platform for Aalborg-aktører, men skal kunne trække til fra hele Danmark, siger Jeanett Kaare.

Klar til børnekarneval?: Her er dagens program

Et vigtigt fyrtårn for turismen

Netop den nye makeover er vigtig, for også at være en stærk spiller når det kommer til den nordjyske turisme.

”For at være en attraktiv turistdestination kræver det kvalitetsoplevelser og unikke events. Det er Aalborg Børnekarneval. Et event i den skala gør det relevant både for borgere men også for gæster, at besøge Aalborg den dag.

Det er til glæde både for turisterne, men jo også for vores forretninger, fordi det betyder liv i byen, siger Tonny Thorup, direktør for Destination Nord.

Med det nye Aalborg børnekarneval vil Foreningen Aalborg Karneval gerne vise, at trivsel og fællesskab starter hos de helt små – og at man sagtens kan have fantastiske oplevelser – uden hverken skærme eller alkohol.

Klar til børnekarneval?: Her er dagens program

”Med Aalborg børnekarneval skaber vi et rum og et fællesskab, der favner alle – alle typer familier og alle børn – også de stille børn. Og vi giver børnefamilier mulighed for at lægge skærmene fra sig og være sammen mens de får frisk luft, mærker græs under tæerne”, siger talsperson Jeanett Kaare.

Du kan finde meget mere info om Aalborg Børnekarneval her.

Del artikel