Aalborg bliver tredje by i rækken: H&M åbner ny interiør-butik i Shoppen

Skrevet af: Michael Qureshi
H&M åbner interiør-koncept i Aalborg
H&M åbner interiør-koncept i Aalborg

Af Michael Qureshi

Nu får Aalborg også lov til at stifte bekendtskab med H&M’s populære interiør-koncept, som hedder H&M Home.

Den 21. februar åbner man H&M Home i Shoppen i City Syd i Aalborg, og dermed bliver det tredje danske by, som får tilført interiør-delen fra den svenske gigant H&M.

I forvejen ligger det i København og i Kolding.

H&M’s danske direktør, Christel Friis-Mikkelsen forklarer i en pressemeddelelse, at H&M Home er en vigtig del af H&M’s ekspansion på det danske marked:

”Først og fremmest er vi glade for, at vi har fået mulighed for at udvide vores butik i Shoppen. Det giver os mulighed for at ekspandere og vise endnu mere af, hvad H&M står for – blandt andet H&M Home, som vi er rigtig glade for nu også at kunne tilbyde vores kunder i Aalborg,” siger hun og tilføjer:



”H&M Home er en spændende del af vores forretning og et oplagt supplement til vores fashionsortiment til damer, herrer og børn. På den måde udvider vi vores produktportefølje af den nyeste ’mode og kvalitet til bedste pris – på bæredygtig vis’ – vores forretningsidé, som H&M Home naturligvis også er en del af.”

H&M Home Aalborg
H&M Home i København

Det sker i forbindelse med, at H&M udvider den eksisterende H&M-butik i Shoppen, Aalborg.

Når H&M Home-afdelingen åbner d. 21. februar, bliver H&M i Shoppen den anden butik i Jylland med H&M Home.

Med en udvidelse på 360m2 bliver der plads til det nye bekendtskab H&M Home i H&M i Shoppen. Den nye afdeling, vil være en separat afdeling, en shop-in-shop, på det nye butiksareal med indgang både fra centergangen og fra børne- og herreafdelingerne i den nuværende del af H&M-butikken.

H&M Home blev lanceret i 2009, og i Danmark findes H&M Home i dag i H&M’s flagship Store i København, Field’s, Frederiksberg Centret og i Kolding Storcenter.

I løbet af 2017 åbner konceptet desuden i Odense og Esbjerg.

Læste du?

Stor nyhed på madfronten: Populær madblogger åbner café