Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trodser Corona: Aalborg Bibliotekerne har fundet vej til at nå folk endnu bedre

Af Jonas Søhus Vogt Sørensen

2020 har mildt sagt ikke været et jubelår for langt de fleste.

Corona-epidemien har gjort hverdagen besværlig for mange, og der er ikke særligt meget socialt at glæde sig til.

Hos Aalborg Bibliotekerne har man også helt naturligt stødt på en del udfordringer i forhold til deres planer om at skabe events og arrangementer.

For Aalborg Bibliotekerne er det vigtigt, at man er mere end et sted, hvor man låner bøger.

Trods Corona i samfundet er det alligevel lykkedes at afholde spændende arrangementer i årets løb både fysisk og online.

Hele tiden med øje på at agere forsvarligt i forhold til de gældender restriktioner, der har været i løbet af 2020.

Trodser Corona: Aalborg Bibliotekerne har fundet vej til at nå folk endnu bedre

Giver et nemt overblik

Her har Allan Johansen fra Aalborg Bibliotekerne været overordentlig glad for tilmeldingssystemet NemTilmeld, der har gjort det muligt for dem at afholde flere af deres arrangementer trods de mange restriktioner.

“Før dukkede deltagerne bare op, men nu har vi tilmelding til alle arrangementer.

Det giver et nemt overblik og gør, at vi kan kommunikere helt op til arrangementets start om eksempelvis gældende restriktioner og praktisk info.

Vi har med NemTilmeld også fået en venteliste, der gør, at hvis folk melder afbud, er der nye gæster, der kan få glæde af pladsen,” fortæller Allan Johansen til MigogAalborg.

Afholder også events online

NemTilmeld har været en væsentlig årsag til, at det er lykkedes dem at nå ud til folk på bedste vis.

Det er ikke kun de fysiske arrangementer, der har været en succes for Aalborg Bibliotekerne. Også de digitale arrangementer vækster.

“Vi ser lige nu en stor trend i online udlån og brugere på e-reolen som konsekvens af Corona. Derfor giver det også mening at afholde nogle events online, så vi også kan nå længere ud geografisk,” fortæller Allan.

NemTilmeld-systemet er faktisk en lokal succeshistorie skabt lige her i Aalborg Kommune.

Hovedkontor i Nørresundby

Med hovedkontor i Nørresundby har NemTilmeld spillet en vigtig rolle for mange virksomheder, foreninger og offentlige organisationer især i 2020.

Aldrig før har det været så vigtigt at holde helt styr på antal deltagere og ikke mindst at kunne kommunikere med gæsterne helt op til deadline med mange aflysninger.

NemTilmeld leverer et tilmeldingssystem, som deres kunder bruger, når de med succes skal afholde og administrere arrangementer.

“Vi oplever, at de mange foreninger, firmaer og offentlige organisationer, der bruger NemTilmeld, har stor succes med at holde arrangementer på en alternativ måde.

I stedet for at aflyse skifter man det fysiske mødested ud med en onlineplatform, afholder arrangementet for færre personer eller opdelt i tidsrum.

Vi gør det nemt for arrangørerne at registrere og kommunikere med deltagerne,” fortæller Jacob Thinggård Thomsen fra NemTilmeld.

God hjælp til smitteopsporing

Alt det praktiske hjælper NemTilmeld med. Arrangørerne har styr på deltagerne og kan nemt kontakte dem i forhold til smitteopsporing, skulle det blive nødvendigt.

”Det, vi hjælper med, har vi altid gjort, men værktøjerne har fået nogle andre fordele i den tid vi er i nu. NemTilmeld kan hjælpe med meget af det administrative og hjælpe arrangørerne med at afholde deres events fremfor at aflyse.

Fra både NemTilmeld og Aalborg Bibliotekterne skal der lyde en fælles opfordring til andre arrangører om at gøre det samme.

NemTilmeld er med til at give gæsterne en tryghed i disse tider, og samtidig sørger de for, at der fortsat er liv i Aalborg.

Du kan holde øje med, hvornår der næste gang er et spændende event fra Aalborg Bibliotekerne lige her.

Del artikel

Andre læser også